Chr. Møller Nielsens erindringer fra St. Thomas 1905-1907

  • Udgivelsesdato: 13. februar 2016
  • Forfatter: Chr. Møller Nielsen
  • Institution: DWIS
Christian Møller Nielsen (1876-1947) drog 28 år gammel til Dansk Vestindien for der at bruge den bankuddannelse, han havde fået i Vejle Bank.

Hans fader var postmester i byen,,hvortil han var kommet efter at have været postmester i Nyborg og Christian havde siden sit,tolvte år boet i Vejle.

Han omtaler i sine erindringer sin far mange gange, denne havde gemt hans mange breve fra Vestindien på basis af hvilke han bl.a. kunne fortælle sin historie. I hans beretning omtales en af hans 3 brødre – Harald - og hans søster Mathilde.

Han fortæller om livet der levedes i ”bedsteborgerskabet” i den daværende danske koloni og hvorfra han også hentede sin hustru ”Avie”, hvis rigtige navn var Alvara Rachel født Henriques Moron.

Erindringerne indeholder synspunkter og formuleringer, der i 2016 måske ikke er helt politisk korrekte, men Dansk Vestindisk Selskab  har valgt at gengive erindringerne uredigeret, fordi de udtrykker meninger og holdninger, som de nu en gang var gældende på den tid. En udeladelse af indhold eller redigering af erindringerne ville være  at forfalske historien.

Hent Chr. Møller Nielsens erindring her her.

August Frederik Carl Neumann

  • Udgivelsesdato: September 2015
  • Forfatter: Nina York
  • Dokumentnummer: St. Croix This Week' hjemmeside
  • Institution: DWIS
Fra "St. Croix This Week" september 2015 bringer vi her en artikel "Et historisk Landkort" skrevet af selskabets mangeårrige medlem Nina York. Artiklen handler om et historisk landkort tegnet af August Frederik Carl Neumann, der var en af stifterne af Dansk Vestindisk Selskab.

Men lige så interessant er Nina Nyorks fortælling om August Frederik Carl Neumann. Artiklen gengiver vi som Nina har skrevet den - på både amerikansk og dansk.

Artiklen kan også ses her i den originale udgave.

Læs også artikel skrevet af William Flemming Cissel.

Vejen til historisk viden - udvalgte artikler i medlemsblade

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.
Læs mere . . . .

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009
I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."
Læs mere . . . .

 

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916

Forfatter: Magne Juhl
Artikel udgivet: November 2017
Det kan være svært at se, hvordan orkanen  i 1916 var i forhold til orkanerne i år. Den 9. oktober 1916 var der ifølge  www.stormcarib en vindstyrke på 110 miles per time og et barometertryk på 963 mbar. Det svarer til en kategori 2 hurricane eller mere, idet der ved en kategori 3 anføres fra 964 til 945 mbar.

 

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Anne Walbom - Lykkesholms Alle 2A - 1902 Frederiksberg C. - Tlf. 2374 9220 - email formanden@dwis.dk

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.