Udskriv

Chr. Møller Nielsens erindringer fra St. Thomas 1905-1907

  • Udgivelsesdato: 13. februar 2016
  • Forfatter: Chr. Møller Nielsen
  • Institution: DWIS
Christian Møller Nielsen (1876-1947) drog 28 år gammel til Dansk Vestindien for der at bruge den bankuddannelse, han havde fået i Vejle Bank.

Hans fader var postmester i byen,,hvortil han var kommet efter at have været postmester i Nyborg og Christian havde siden sit,tolvte år boet i Vejle.

Han omtaler i sine erindringer sin far mange gange, denne havde gemt hans mange breve fra Vestindien på basis af hvilke han bl.a. kunne fortælle sin historie. I hans beretning omtales en af hans 3 brødre – Harald - og hans søster Mathilde.

Han fortæller om livet der levedes i ”bedsteborgerskabet” i den daværende danske koloni og hvorfra han også hentede sin hustru ”Avie”, hvis rigtige navn var Alvara Rachel født Henriques Moron.

Erindringerne indeholder synspunkter og formuleringer, der i 2016 måske ikke er helt politisk korrekte, men Dansk Vestindisk Selskab  har valgt at gengive erindringerne uredigeret, fordi de udtrykker meninger og holdninger, som de nu en gang var gældende på den tid. En udeladelse af indhold eller redigering af erindringerne ville være  at forfalske historien.

Hent Chr. Møller Nielsens erindring her her.