Hvidvaskning af historien - artikel i "Politiken"



Dagbladet Politiken bragte den 2. november 2015 et interview med selskabets formand Anne Walbom, hvorfra vi har hentet følgende:

I 2017 er det 100 år, siden Danmark frasolgte Dansk Vestindien til USA, og Nationalmuseets markering skulle også have omfattet undervisningsforløb og feltarbejde. Det står i museets 30 sider lange og rigt illustrerede præsentation, som Politiken er kommet i besiddelse af.

»Nationalmuseets samlinger fra Vestindien finder i omfang og bredde ikke sin parallel på noget andet museum i verden«, lyder det i præsentationen, og størstedelen har aldrig tidligere været vist frem.

Over 6 måneder skulle særudstillingen ’Vestinderne’ have fyldt museets Egmontsal med den ufortalte historie om slavetidens mennesker og deres efterkommere. Men hvis regeringen finder flertal for sit finanslovsforslag og dermed sparekrav på 2 pct. om året i de kommende 4 år, vil Nationalmuseet finde besparelserne ved at aflyse alle særudstillinger i fremtiden.


Formand raser over aflyst udstilling: Vi skal ikke glemme, at vi har været en del af slavetiden.

Aflysning af særudstilling efterlader et stykke danmarkshistorie ufortalt.

Optændt af vrede efterlyste billedkunstneren Jeannette Ehlers i sidste uge historiefortællingen om Danmarks fortid som slavenation.

»Vi har hvidvasket historien«, tordnede hun på Politikens forside, for danskerne ved for lidt om kolonitidens forbrydelser og om de slavegjorte afrikanere, der døde i plantagerne i den tidligere danske koloni Dansk Vestindien.  Se filmklip med Jeannette Ehlers, der udtaler sig

I 2017 kunne Jeannette Ehlers – der selv har slaverødder – måske have fundet det, hun efterlyser. Endda i det helt store udtræk på Nationalmuseet.

Over 6 måneder skulle særudstillingen ’Vestinderne’ have fyldt museets Egmontsal med den ufortalte historie om slavetidens mennesker og deres efterkommere. Men hvis regeringen finder flertal for sit finanslovsforslag og dermed sparekrav på 2 pct. om året i de kommende 4 år, vil Nationalmuseet finde besparelserne ved at aflyse alle særudstillinger i fremtiden.

I 2017 er det ellers 100 år, siden Danmark frasolgte Dansk Vestindien til USA, og Nationalmuseets markering skulle også have omfattet undervisningsforløb og feltarbejde.

Det står i museets 30 sider lange og rigt illustrerede præsentation, som Politiken er kommet i besiddelse af.

»Nationalmuseets samlinger fra Vestindien finder i omfang og bredde ikke sin parallel på noget andet museum i verden«, lyder det i præsentationen, og størstedelen har aldrig tidligere været vist frem.

Formanden for Dansk Vestindisk Selskab, Anne Walbom, kalder det »sølle«, at museet vil skrotte udstillingen.

Til kritikken siger Camilla Mordhorst, Nationalmuseets vicedirektør for forskning og formidling:

»Noget af det store arbejde er jo spildt, og det er det, der er så utrolig ærgerligt ved denne slags besparelser. Men vi er nødt til at finde dem et sted«.

»Der er meget, vi kunne gøre«

Ligesom Jeannette Ehlers har Anne Walbom forfædre på de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Hun har også udgivet bøger om øerne, som hun har besøgt flere gange. Men hun har aldrig set de historiske genstande, der fortæller om slavetiden og kolonien i Caribien.
Jeg mener faktisk, at Nationalmuseet svigter sit ansvar. De råder over genstande, der fortæller en vigtig historie, men uden at vise dem frem«, siger Walbom.

Camilla Mordhorst fra Nationalmuseets er enig i, at der er »meget, vi kunne gøre meget tydeligere i vores udstillinger«:

»Men der vil vi så hellere prioritere, at det bliver som en varig fortælling og ikke blot en historie, vi kan fortælle i 4 måneder i Egmonthallen og så pakke væk«.
I øjeblikket bruger Nationalmuseet Egmonthallen til særudstillingen ’De Hvide Busser’ om en stor nordisk redningsaktion under Anden Verdenskrig.

Når nu museet fortæller så mange andre historier, hvorfor så ikke fortælle om danskernes fortid som slaveejere, spørger Anne Walbom. Hun mener, at forklaringen kan være, at slavetiden er en kontroversiel periode at belyse.

»Danskerne står for højskolebevægelsen og vindmølleindustrien og alle de der fine ting, men vi skal ikke glemme, at vi har været en del af slavetidens grådige forbrug af andre mennesker«.

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan nogle danskere har opført sig for mange år siden?

»Kolonitiden er en del af historien og en del af den danske identitet. Ligesom det er en del af identiteten, at vi har været vikinger. Men dén historie har vi efterhånden hørt rigtig mange gange før«.
Tilbage

Vejen til historisk viden - udvalgte artikler i medlemsblade

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.
Læs mere . . . .

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009
I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."
Læs mere . . . .

 

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916

Forfatter: Magne Juhl
Artikel udgivet: November 2017
Det kan være svært at se, hvordan orkanen  i 1916 var i forhold til orkanerne i år. Den 9. oktober 1916 var der ifølge  www.stormcarib en vindstyrke på 110 miles per time og et barometertryk på 963 mbar. Det svarer til en kategori 2 hurricane eller mere, idet der ved en kategori 3 anføres fra 964 til 945 mbar.

 

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Anne Walbom - Lykkesholms Alle 2A - 1902 Frederiksberg C. - Tlf. 2374 9220 - email formanden@dwis.dk

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.