Udskriv


Hvidvaskning af historien - artikel i "Politiken"



Dagbladet Politiken bragte den 2. november 2015 et interview med selskabets formand Anne Walbom, hvorfra vi har hentet følgende:

I 2017 er det 100 år, siden Danmark frasolgte Dansk Vestindien til USA, og Nationalmuseets markering skulle også have omfattet undervisningsforløb og feltarbejde. Det står i museets 30 sider lange og rigt illustrerede præsentation, som Politiken er kommet i besiddelse af.

»Nationalmuseets samlinger fra Vestindien finder i omfang og bredde ikke sin parallel på noget andet museum i verden«, lyder det i præsentationen, og størstedelen har aldrig tidligere været vist frem.

Over 6 måneder skulle særudstillingen ’Vestinderne’ have fyldt museets Egmontsal med den ufortalte historie om slavetidens mennesker og deres efterkommere. Men hvis regeringen finder flertal for sit finanslovsforslag og dermed sparekrav på 2 pct. om året i de kommende 4 år, vil Nationalmuseet finde besparelserne ved at aflyse alle særudstillinger i fremtiden.


Formand raser over aflyst udstilling: Vi skal ikke glemme, at vi har været en del af slavetiden.

Aflysning af særudstilling efterlader et stykke danmarkshistorie ufortalt.

Optændt af vrede efterlyste billedkunstneren Jeannette Ehlers i sidste uge historiefortællingen om Danmarks fortid som slavenation.

»Vi har hvidvasket historien«, tordnede hun på Politikens forside, for danskerne ved for lidt om kolonitidens forbrydelser og om de slavegjorte afrikanere, der døde i plantagerne i den tidligere danske koloni Dansk Vestindien.  Se filmklip med Jeannette Ehlers, der udtaler sig

I 2017 kunne Jeannette Ehlers – der selv har slaverødder – måske have fundet det, hun efterlyser. Endda i det helt store udtræk på Nationalmuseet.

Over 6 måneder skulle særudstillingen ’Vestinderne’ have fyldt museets Egmontsal med den ufortalte historie om slavetidens mennesker og deres efterkommere. Men hvis regeringen finder flertal for sit finanslovsforslag og dermed sparekrav på 2 pct. om året i de kommende 4 år, vil Nationalmuseet finde besparelserne ved at aflyse alle særudstillinger i fremtiden.

I 2017 er det ellers 100 år, siden Danmark frasolgte Dansk Vestindien til USA, og Nationalmuseets markering skulle også have omfattet undervisningsforløb og feltarbejde.

Det står i museets 30 sider lange og rigt illustrerede præsentation, som Politiken er kommet i besiddelse af.

»Nationalmuseets samlinger fra Vestindien finder i omfang og bredde ikke sin parallel på noget andet museum i verden«, lyder det i præsentationen, og størstedelen har aldrig tidligere været vist frem.

Formanden for Dansk Vestindisk Selskab, Anne Walbom, kalder det »sølle«, at museet vil skrotte udstillingen.

Til kritikken siger Camilla Mordhorst, Nationalmuseets vicedirektør for forskning og formidling:

»Noget af det store arbejde er jo spildt, og det er det, der er så utrolig ærgerligt ved denne slags besparelser. Men vi er nødt til at finde dem et sted«.

»Der er meget, vi kunne gøre«

Ligesom Jeannette Ehlers har Anne Walbom forfædre på de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Hun har også udgivet bøger om øerne, som hun har besøgt flere gange. Men hun har aldrig set de historiske genstande, der fortæller om slavetiden og kolonien i Caribien.
Jeg mener faktisk, at Nationalmuseet svigter sit ansvar. De råder over genstande, der fortæller en vigtig historie, men uden at vise dem frem«, siger Walbom.

Camilla Mordhorst fra Nationalmuseets er enig i, at der er »meget, vi kunne gøre meget tydeligere i vores udstillinger«:

»Men der vil vi så hellere prioritere, at det bliver som en varig fortælling og ikke blot en historie, vi kan fortælle i 4 måneder i Egmonthallen og så pakke væk«.
I øjeblikket bruger Nationalmuseet Egmonthallen til særudstillingen ’De Hvide Busser’ om en stor nordisk redningsaktion under Anden Verdenskrig.

Når nu museet fortæller så mange andre historier, hvorfor så ikke fortælle om danskernes fortid som slaveejere, spørger Anne Walbom. Hun mener, at forklaringen kan være, at slavetiden er en kontroversiel periode at belyse.

»Danskerne står for højskolebevægelsen og vindmølleindustrien og alle de der fine ting, men vi skal ikke glemme, at vi har været en del af slavetidens grådige forbrug af andre mennesker«.

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan nogle danskere har opført sig for mange år siden?

»Kolonitiden er en del af historien og en del af den danske identitet. Ligesom det er en del af identiteten, at vi har været vikinger. Men dén historie har vi efterhånden hørt rigtig mange gange før«.
Tilbage