Kære << xx>> - medlem af Dansk Vestindisk Selskab
Forelæsninger på Folkeuniversitetet
Program for vinterens forelæsninger mv. på Folkeuniversitetet er offentliggjort og kan ses her. Folkeuniversitetet tilbyder en lang række forelæsninger, hvoraf et, De Vestindiske Øer under dansk flag, v/ph.d. Bent Knie-Andersen, Nationalmuseet, kan være af interesse for selskabets medlemmer. Det hedder i programmet:
I midten af 1600-tallet begyndte dansk-norske handelsskibe at sejle på Vestindien, og i 1672 lykkedes det for det nyoprettede Vestindiske Kompagni at etablere en koloni på Sct. Thomas. Efter en vanskelig start kom produktionen af sukker efterhånden i gang.
I 1718 tog man trods engelske protester den noget mindre naboø Sct. Jan i besiddelse, og i 1733 købtes den lidt fjernere beliggende Sct. Croix af franskmændene.
I næsten 250 år vajede dannebrog over De Dansk Vestindiske Øer. Det er denne periodes historie, der gennemgås.
Forelæsningerne bygger på: Bent Knie-Andersen: "Sukker og Guld", udgivet af Nationalmuseet, 2015.
Men gå selv på opdagelse i programmet; der kan være andet af interesse.
Rigsarkivet inviterer medlemmer i Vestdanmark
I DWIS Nyt nr. 24 orienterede vi om et orienteringsmøde i Horsens om Rigsarkivets Vestindien-projekt og pilotprojekt om indtastning af vestindiske arkivalier, lørdag den 23. januar 2016, kl. 14.
Jeg vil blot her minde om, at interesserede skal tilmelde sig senest fredag den 18. december til Niklas Thode Jensen på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Venligst
Anne Walbom Formand
Dansk Vestindisk Selskab - for dig der er interesseret i de gamle danske øer i Caribien
|
|