Postkoloniale dialoger i kunsten

  • Forfatter: Camilla Lund Mikkelsen
  • Institution: Kbh
”Danmark kan købe De Vestindiske Øer tilbage” (Mathorne, 2016). Sådan står der i en artikel fra onlinemediet Videnskab.dk, hvor en forsker fra Rigsarkivet fortæller om en særlig klausul, der giver Danmark mulighed for at tilbagekøbe sin tidligere koloni fra USA. Klausulen skulle efter sigende være skrevet ind i købsaftalen fra 1917, og den gør det muligt at købe øerne præcis 100 år efter salget, så de bliver danske pr. 1. april 2017. Artiklen er den mest læste på sitet i 2016 , og en overraskende stor del af læserne overser den lille men væsentlige detalje, at artiklen er publiceret d. 1. april. Det er naturligvis ”bare” en nørdet aprilsnar.

Spøgen gav Rigsarkivet et væsentligt oprydningsarbejde, som den citerede forsker, Erik Gøbel, ikke havde forudset. Som han forklarer under  yldendals boglancering og markering af 100-året for Transfer Day, forventede han, at danskernes kendskab til kolonitiden trods alt var stærkt nok, til at de kunne gennemskue spøgen. Ikke desto mindre virkede aprilsnaren så godt, at idémanden følte sig nødsaget til at rejse sig op og nærmest undskylde et helt år  efter. Den slags nørdet humor virker godt i Danmark, men det er anderledes sensitivt på De Amerikanske Jomfruøer1. For hvordan kan man lave sjov med tanken om at købe et andet lands statsborgere tilbage? Og hvilken ret havde man overhovedet til at sælge dem i første omgang?

Ovenstående anekdote peger på, hvordan befolkningen i Danmark er så distanceret fra sin egen kolonihistorie, at den racistiske og neokolonialistiske logik bag aprilsnaren ikke strejfer læserne. Denne distancerede tone går igen i statsministerens nytårstale på jubilæumsårets første dag, hvor Lars økke Rasmussen adresserer Danmarks rolle som slavenation: ”Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid.” (Rasmussen, 2017). Budskabet er klart: kolonialisme og kolonialitet hører fortiden til, og det har ikke noget med nutidens befolkninger at gøre.

Hent Camilla Lund Mikkelsens speciale her.

 

Danmarks sorte samvittighed - tre film om vores tid som kolonimagt

Film 1: En sort hvid historie - Vores rigdom, deres ulykke.  Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 min 22 sek.
Slave- og sukkerhandel skabte enorme formuer - og var med til at betale for nogle af de flotteste bygninger i København. Et par afrikanske studerende på byvandring er overraskede. De kendte naturligvis til slavetiden, men ikke til Danmarks involvering. Den bestod blandt andet i, at man avlede slaver som man avlede husdyr. For at sikre nye slavebørn til sukkermarkerne. En efterkommer fortæller, hvordan hans berygtede forfader Hans West, var med til det. Et par unge danske forskere fortæller om, hvordan Afrika i de år blev drænet for mennesker.

 


Film2: Frihed og salg - To versioner af samme historie. Se filmen på Youtube her. Spilletid 27 min 51 sek.
I Danmark og på de amerikanske Virgin Islands fortælles historien om afskaffelsen af slaveriet på meget forskellige måder. På øerne har de ikke meget respekt for den danske version og for de danske helte. I tiden efter slaveriet gik det kun værre. Danskerne mistede interessen for øerne, fordi de ikke gav penge. Og befolkningen blev overladt til dens egen skæbne.

Film 3: Danmarks sorte samvittighed - Undskyld eller ...  Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 mni 10 sek.
Danmark solgte sine øer i Caribien - og så glemte vi nærmest alt om dem. Danmark har intet  mindesmærke for de 100.000 afrikanere, der blev ført til De vestindiske øer som slaver. Det undrer man sig over på De amerikanske jomfruøer. Efter slaveriet blev det ved med at gå ned ad bakke. Den sorte befolkning døde af sygdomme og fattigdom. Til sidst var der så få mennesker, at det ikke længere var muligt at drive sukkerplantagerne. Der manglede arbejdskraft. Og så solgte Danmark øerne. Lokalbefolkningen blev ikke spurgt. USA tog over  med en militær regering af hvide officerer fra de amerikanske Sydstater.

På øerne er der nogle, der mener, at Danmark burde give en undskyldning. Andre mener, at vi hellere bør kigge fremad - og se om vi kan finde en fælles forståelse af, hvad det egentlig var der skete.

Vejen til historisk viden - udvalgte artikler i medlemsblade

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.
Læs mere . . . .

 

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009
I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."
Læs mere . . . .

 

 

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916

Forfatter: Magne Juhl
Artikel udgivet: November 2017
Det kan være svært at se, hvordan orkanen  i 1916 var i forhold til orkanerne i år. Den 9. oktober 1916 var der ifølge  www.stormcarib en vindstyrke på 110 miles per time og et barometertryk på 963 mbar. Det svarer til en kategori 2 hurricane eller mere, idet der ved en kategori 3 anføres fra 964 til 945 mbar.

 

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Lars Hven Troelsen - Strandøre 19, 2100 København Ø - Tlf. 4051 9495.

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724.

Mobilepay: 65692

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.