Grete Bentzen 100 år



Grete Bentzen fylder 100 år
Ofte nævnes det her i bladet, hvordan Dansk Vestindisk Selskab hele tiden får nye medlemmer.

Men nu vil jeg skrive om det ældste medlem, vi har i selskabet.

Jeg har nøje gennemgået vores medlemslister, men jeg kan ikke finde nogen, der er blevet indmeldt før 1961.

Dengang skulle man enten have arbejdet ude på øerne, eller man skulle have været født derude. Og det er i den sidste kategori vi skal finde Grethe Bentzen, medlem siden januar 1961.

Men Grethe Bentzen er ikke blot det medlem, der har den største anciennitet. For 100 år siden, helt nøjagtigt den 23. april 1907, blev den lille Grethe født på St. Croix på plantagen La Grange ved Frederiksted.

Lille Grethe var et barnebarn af G.A. Hagemann, som dengang var et stort navn både hjemme i Danmark (bl,a, direktør for De Danske Sukkerfabrikker) og på St. Croix (ejede flere plantager og havde anlagt fællessukkerkogerierne).

Grethe Hagemann flyttede til Danmark som ganske ung, men både hun og hendes familie har altid holdt forbindelsen til St. Croix ved lige.

Grethe Bentzen har både rejst  på besøg til St Croix samt været vært for Friends of Denmark. Og i 2001 reagerede hun på en opfordring fra DVS medlemsblad, om at lade Ole Bidstrup (som dengang var bladets redaktør) affotografere gamle vestindiske fotografier.

Da jeg talte i telefon med Grethe Bentzen for et par måneder siden, indrømmede hun, at hun var stoppet med at køre i bil.

Men hun fulgte skam ivrigt med i medlemsbladet, som også lige fik et par kommentarer med på vejen.

Hun så frem til sin fødselsdag, for som hun sagde: ”Der er jo ikke så mange, som bliver så gammel som mig! Mon jeg ikke er det eneste medlem I har, som er så gammel?” Jo, det er helt sikkert, Grethe Bentzen er vores ældste medlem.

Hjertelig til lykke med de 100 år. Tilbage

 

Danmarks sorte samvittighed - tre film om vores tid som kolonimagt

Film 1: En sort hvid historie - Vores rigdom, deres ulykke.  Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 min 22 sek.
Slave- og sukkerhandel skabte enorme formuer - og var med til at betale for nogle af de flotteste bygninger i København. Et par afrikanske studerende på byvandring er overraskede. De kendte naturligvis til slavetiden, men ikke til Danmarks involvering. Den bestod blandt andet i, at man avlede slaver som man avlede husdyr. For at sikre nye slavebørn til sukkermarkerne. En efterkommer fortæller, hvordan hans berygtede forfader Hans West, var med til det. Et par unge danske forskere fortæller om, hvordan Afrika i de år blev drænet for mennesker.

 


Film2: Frihed og salg - To versioner af samme historie. Se filmen på Youtube her. Spilletid 27 min 51 sek.
I Danmark og på de amerikanske Virgin Islands fortælles historien om afskaffelsen af slaveriet på meget forskellige måder. På øerne har de ikke meget respekt for den danske version og for de danske helte. I tiden efter slaveriet gik det kun værre. Danskerne mistede interessen for øerne, fordi de ikke gav penge. Og befolkningen blev overladt til dens egen skæbne.

Film 3: Danmarks sorte samvittighed - Undskyld eller ...  Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 mni 10 sek.
Danmark solgte sine øer i Caribien - og så glemte vi nærmest alt om dem. Danmark har intet  mindesmærke for de 100.000 afrikanere, der blev ført til De vestindiske øer som slaver. Det undrer man sig over på De amerikanske jomfruøer. Efter slaveriet blev det ved med at gå ned ad bakke. Den sorte befolkning døde af sygdomme og fattigdom. Til sidst var der så få mennesker, at det ikke længere var muligt at drive sukkerplantagerne. Der manglede arbejdskraft. Og så solgte Danmark øerne. Lokalbefolkningen blev ikke spurgt. USA tog over  med en militær regering af hvide officerer fra de amerikanske Sydstater.

På øerne er der nogle, der mener, at Danmark burde give en undskyldning. Andre mener, at vi hellere bør kigge fremad - og se om vi kan finde en fælles forståelse af, hvad det egentlig var der skete.

Vejen til historisk viden - udvalgte artikler i medlemsblade

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.
Læs mere . . . .

 

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009
I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."
Læs mere . . . .

 

 

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916

Forfatter: Magne Juhl
Artikel udgivet: November 2017
Det kan være svært at se, hvordan orkanen  i 1916 var i forhold til orkanerne i år. Den 9. oktober 1916 var der ifølge  www.stormcarib en vindstyrke på 110 miles per time og et barometertryk på 963 mbar. Det svarer til en kategori 2 hurricane eller mere, idet der ved en kategori 3 anføres fra 964 til 945 mbar.

 

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Anne Walbom - Lykkesholms Alle 2A - 1902 Frederiksberg C. - Tlf. 2374 9220 - email formanden@dwis.dk

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.