Slægten Taylors historie



 DVS 20032 side 16A Træk af slægten Taylors historie i det gamle Dansk Vestindien fortalt af Inger-Lise Taylor 
Emma Emilie Victoria Taylor var min og min kusine Birgit Kruses oldemor. Hun var født i 1848 på St. Croix. Hendes far bar efternavnet Siemsen og bestyrede et hotel her.
Det var på dette hotel vores oldefar, Dr. Charles EdwinWilliam Bernardo Taylor, traf sin Emma, som for øvrigt var mulat.

Charles var født i London, men han blev senere amerikansk statsborger. Han og Emma giftede sig og flyttede så til St. Thomas, hvor de drev Grand Hotel og en boghandel. De boede på Hotel 1829, som var deres hjem, samtidig med det fungerede som hotel, hvor flere af patienterne indlogerede sig for kortere eller længere tid. Hotellet forblev i familiens eje indtil 1935.

Dr. Taylor var meget vellidt på øerne, men han havde problemer med den danske regering, fordi han ikke var uddannet som læge i Danmark. Han skrev – og illustrerede - desuden nogle bøger, bl.a. ”Leaflets from the Danish West Indies”.

Charles Taylor døde i 1906, på vej hjem efter en rejse til New York.

Charles Taylor

Efter Charles’ død videreførte Emma hotellet, frem til sin død i 1928, de sidste år som blind.

Hun efterlod sig dels 2 sønner, Hubert og Clarence, dels 2 døtre, Jenny og Lillian. Hubert førte hotellet videre, han forblev ugift, men tog sig af en ung elev i boghandelen, Ponic Jarvis, og bekostede hans videre uddannelse. Han blev senere skolelærer og man kan se en statue af ham over for posthuset i Charlotte Amalie. 
DVS 2003-2 Side 16A

Clarence arbejdede i boghandelen, med hjælp af sin danske kone Thyra. De fik ingen børn. Af uddannelse var Clarence fotograf. Han havde flere forhold til de indfødte kvinder, med hvem han fik børn. En søn, Ector Carlos Roebuck, født i 1910, var i 30 år rektor og er bl.a. kendt for sin optræden som fortolker af folkeviser, bl.a. i bogen ”Bru Nansi and Tar Baby”.

Birgit og jeg traf for år tilbage Ector og hans søn Elmo Roebuck.

Elmo, der er forhenværende senator, er en af de få på øerne, der har modtaget et dansk ridderkors. De to døtre blev begge gift, Jenny flyttede til London, og vores bedstemor (Lillian) traf Johannes A. Larsen, som på det tidspunkt arbejdede hos A.H. Riise.

Siden købte han Christianssted Apotek sammen med apoteker Bøje. Senere bestyrede han apoteket i Frederikssted.

Johannes og Lillian flyttede til Danmark, da øerne blev solgt i 1917.

Vores bedstefar fik først apotek i Farsø, siden fik han Svaneapoteket i Roskilde. De fik 3 sønner, Ejnar, Volmer og Harry, der alle kom på Birkerød Kostskole.

Volmer blev landbrugsuddannet og tog i nogle år tilbage til øerne som bestyrer på sukkerplantagerne og i landbruget. Ejnar og Harry blev begge farmaceuter. Ejnar døde imidlertid allerede som 26-årig.

Harry er min far, og senest er farmaceutuddannelsen fortsat over i min datter Lillian.

Birgit og jeg har fra vores rejser til Virgin Islands truffet mange efterkommere af Emma og Charles Taylor. Blandt dem kan nævnes Mary Roebuck, Marion Bertrand Taylor, Claudia Taylor og hendes datter.
DVS 2003-2 Side 17


En broder til Elmo Roebuck, Earl, og Earls søn, Roland Roebuck, har gjort et stort arbejde for de unge på St. Thomas og Puerto Rico. Blandt andet har Roland modtaget stor påskønnelse for dette arbejde fra Maryland Virgin Islands Association, fra Guvernør Charles W. Turnbull og fra Bill Clinton.

I 1995 var jeg på øerne endnu engang med Dansk Vestindisk Selskab og traf familiemedlemmer. Samme år var vi inviteret til det store familiesammentræf, med omkring 200 deltagere, alle efterkommere af Emma og Charles Taylor.
Desværre kunne vi ikke deltage i begge festligheder.

Som det fremgår af ovenstående er der altså ikke tale om nogen helt lille slægt. Det har også hjulpet os meget, at vi er mange, der søger at afdække slægtens historie bagud i tiden – samtidig med at Birgit og jeg har fået en ekstra dimension på vores ture til det gamle Dansk Vestindien.


Inger-Lise Taylor, sekunderet af Birgit Kruse.

Tilbage

Vejen til historisk viden - udvalgte artikler i medlemsblade

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.
Læs mere . . . .

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009
I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."
Læs mere . . . .

 

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916

Forfatter: Magne Juhl
Artikel udgivet: November 2017
Det kan være svært at se, hvordan orkanen  i 1916 var i forhold til orkanerne i år. Den 9. oktober 1916 var der ifølge  www.stormcarib en vindstyrke på 110 miles per time og et barometertryk på 963 mbar. Det svarer til en kategori 2 hurricane eller mere, idet der ved en kategori 3 anføres fra 964 til 945 mbar.

 

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Anne Walbom - Lykkesholms Alle 2A - 1902 Frederiksberg C. - Tlf. 2374 9220 - email formanden@dwis.dk

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.