For cirka et lille år siden sendte jeg mit essay ind, uden de store forhåbninger om at vinde….faktisk skete der så meget andet i mit liv på det tidspunkt, at jeg helt glemte konkurrencen, indtil jeg fik et opkald. Et opkald om, at jeg var i "top ti" og at mit essay skulle sendes ind elektronisk. Da jeg fik nyheden om, at jeg havde vundet, opholdte jeg mig i Østrig, hvor jeg var ved at tage første del af den østrigske skilære uddannelse, så det tog lidt tid, før det sank til bunds og blev registreret, at jeg skulle af sted…..faktisk gik det først rigtig op for mig, da jeg modtog en e-mail fra "Friends of Denmark St. Thomas" med programmet for mit ophold, som var spækket med spændende ting. Jeg kan roligt afsløre, at det var 3 af de bedste uger jeg har haft….

Men jeg vil ikke skrive en lang romandagbog om, hvad jeg lavede hver dag, for som altid er historierne/episoderne oftest meget sjovere for mig at mindes end for jer at høre om. Derfor vil jeg i stedet skrive om en speciel aktivitet, som fyldte meget i mit ophold og som jeg satte utrolig stor pris på at opleve. Jeg havde skrevet,  at jeg meget gerne ville lære noget om vestindernes forhold til religion –da jeg altid har været interesseret i religion og kirkehistorie -   jeg har altid fundet det spændende, at besøge andre landes kirker, for selvom religionen kan være den samme, er kirkebygningstraditionen oftest meget forskellig fra land til land. Derfor var det blevet arrangeret, at jeg skulle besøge nogle af de store kirkeretninger og høre om dem; jeg snakkede med præsten fra Moravian Nisky Church, fik fremvist synagogen og fortalt om jødernes turbulente historie på ø'erne (desværre var rabbineren på ferie, men jeg blev kyndigt vist rund af Katina), besøgte The St. Thomas Reformed Church (formerly known as Dutch Reformed), var til lørdags gudstjeneste med Syvende dags adventisterne og til søndagsgudstjeneste både i den lutheranske og den katolske kirke.

Alle steder blev jeg modtaget med åbne arme og de svarede glædeligt på mine til tider naive spørgsmål – for herhjemme er oplysningen om andre end "de store drenge" i religion sparsom og at få førstehåndsindtryk sker sjældent. Derfor var jeg en smule uforberedt til alle de mindre religioner, for i min guidebog, stod der skrevet, at der var katolikker, protestanter og andre, andre dækkede over et overflødighedshorn af kirker og trosretninger, som alle bliver dyrket i harmoni – her er ingen sure miner selvom naboen er af anden overbevisning. Antallet af kirker er også ekstremt – man kan ikke køre 5 min. Uden at støde på en kirke, dog ikke alle forskellige kirker, der er mange inden for samme trosretning – The Moravians har hele 5 på øen. Sammenlagt er der omk. 30 kirker på en ø der svare til Møn! Det er dog ikke alle kirker der har så flot fremmøde, St. Thomas Reformed Church havde i en årrække ingen tilknyttet præst, men fik gæstepræster til at komme, det er først her de senestes år at der er kommet en fast præst.

Som man kan læse i rejsebøgerne, fylder religion en større del i dagligdagen på St. Thomas, end den fylder  i en gennemsnitdanskers liv. Eller det har den i hvert fald gjort; for bland de unge er religion ikke altid lige så vigtig mere….der er andre ting der trykker. Dette ses også i gennemsnitsalderen hos kirkegængeren, som alligevel er lavere end den danske. Antal fremmødte er også væsentlig bedre end i en dansk folkekirke en normal søndag. Selvom jeg var på besøg i deres sommerferie, hvilket betød at mange var på ferie, så kom der alligevel næsten 100 deltagere til de gudstjenester, hvor jeg var med og hos Syvende Dags Adventisterne var kirken næsten stop fuld. Søndagen før min ankomst  havde der været 181 (fordelt på 2 gudstjenester) i Nisky Moravian Church. Et antal vi kun høre om herhjemme, ved jul og konfirmation.

Jeg var kun på øerne 2 søndage, men nåede at opleve hele 3 gudstjenester. Hvad der var fælles for alle tre var budskabet (med mindre afvigelser), nemlig næstekærlighed, hvilket de også har til fælles med de danske, men ellers var der ikke mange ligheder. De fleste prædiker forgår ikke fra prædikestolen, men stående foran, nede ved menigheden, så den afstand man kan føle i en dansk gudstjeneste forsvinder (dette betød ikke at kirkerne manglede deres prædikenstol, den blev bare ikke brugt). Andre anderledes tiltag, som vakte eftertanke var musikken – hos Moravian Nisky Church havde de band til de fleste gudstjenester, hvilket ikke er anderledes end mange andre kirker, men de havde taget skridtet videre – de havde nemlig båndet nogle af lydsporene, så de kunne få bandmusik selvom bandet ikke var tilstede…..dette kunne opløfte en ellers halvkedelig gennemsnits gudstjeneste.

Søndagsskolen er også en fast del hos mange af kirkerne og i St. Thomas’ historie. St. Thomas Reformed Church var nogle af de første til at tilbyde undervisning til de sorte gennem deres søndagsskole. Enkelte af kirkerne holder også sommerskole hele sommeren.

 

Et programpunkt  jeg værdsatte meget var min lørdag med Seventh Days Adventist -   en dag hvor mine fordomme hjemmefra blev punkteret godt og grundigt! Min lidt naive forestilling (baseret på ikke meget andet end "rygter") var at de måtte være nogle kedelige grå mennesker som intet måtte eller gjorde, som gik klædt i uinspirerende tøj holdt i grå nuancer og som blev grebet af gud på den mest kiksede og urealistiske måde (som i et dårligt amerikansk vækkelses program). Men mine fordomme blev gjort til skamme! Jeg blev mødt af velklædte, men farverige og forskellige mennesker da jeg ankom og blev straks vist ind på pastorens kontor, hvor   " de ældre" ventede – "de ældre" var en flok mænd med en gennemsnitsalder på omk. de 40/50, altså ikke videre gamle, langskæggede mænd.  Jeg blev straks præsenteret og fik at vide at pastoren ville komme om lidt, han var i gang med annonceringerne. Pastoren var en venlig, varm mand, der tog mig "i hånden " gennem hele gudstjenesten – det var heller ikke så svært for ham, da hans eneste rolle i gudstjenesten var at byde nye velkommen (en begivenhed der gik igen hos flere kirker, at ”fremmede” skal rejse sig/nævnes til start og så byder hele menigheden dem velkommen). Ellers blev det hele styret af "de ældre" og der var ikke meget overdramatisk vækkelses møde, hvor alle blev grebet af guds ånd el.lign. over det, tværtimod mindede det om en dansk gudstjeneste og en af de bedre! At der ofte kom udbrud af "halleluja", "amen"  eller "god bless the lord" – både spontant men også organiseret   og at den passion man lidt forventede en gang imellem skinnede igennem gjorde bare det hele mere realistisk og bidrog til at gøre det hele til en smuk og bevægende oplevelse. Her hjalp det også at prædiken (en smule lang) var nutidig og vedkommende, man kunne bruge den i sit eget liv.

Om eftermiddagen var jeg inviteret med til Pathfinders, som er er del af deres ungdomsarbejde (de har grupper for børn i alle aldersgrupper) og dette glædede jeg mig meget til, da jeg herhjemme er aktiv i FDF og håbede på at kunne få nogle ideer/tips. Det viste sig dog desværre, at Pathfinders (som de fleste andre) havde sommerferie og at der derfor ikke var et regulært møde. I stedet var der 5 unge mennesker, som jeg kunne stille spørgsmål – ikke lige hvad jeg regnede med, men efter en lidt akavet start, hvor mine hjerne var på ekstra arbejde, for at finde relevante spørgsmål blev det en god oplevelse. Jeg fandt det meget spændende at høre om det organisatoriske bag, om hvad de lavede og hvorfor de kom….. og meget logisk kom de også mest for det sociale, ligesom de danske FDF'ere elller KFUM'er. Det kirkelige var en ekstra gode! At de er mere religiøse kom ikke bag på mig – de mødes både lørdag og søndag. Lørdag (sabbat) er helligede med religiøse emner, såsom bibel studie. Søndag derimod er til den mere kreative side – her laver de bål og bygger ting m.m De lære et håndværk ( i lille format). De tager mærker , de tager på weekendture og de tager på sommerlejre helt ligesom andre kristelige spejdere herhjemme. Men man kan godt fornemme at de er lidt mere religiøse – de har mere bibelkundskab (skal kunne bibelhistorierne bedre) og der er mere med at hjælpe din næste.   Det hele sluttede med at jeg fortalte en smule om Danmark, for os kender de ikke meget til…selvom vi lever i det 21. Århundrede er Danmark stadig et lille land, let forsvinder i Europa.

 

Dette var kun en lille del af mit vidunderlige program – jeg nåede også at bade på Magans Bay Beach, var til Karneval på St. John, snorklede, blev øm i læggende af Reef Bay Trail vandring, spiste lækker mad, så lokal kunst, mødte Governor John de Jongh og fik historietime af ex-Governor Dr. Turnball (en yderst spændende historietime, der omhandlede tiden fra efter vi solgte øerne og især de problemer de står foran lige nu med skrivning af ny Constetution). 4 dage på St. Croix, med Tan Tan tour, rundvisning og summerschool besøg, nåede jeg også, inden næsen blev vendt hjemad.