Skovtur for alle medlemmer
Mød vore 2 udvekslingsstudenter fra St. Croix og St. Thomas
 
Når vi er gæster på henholdsvis St. Thomas og St. Croix, holdes der altid pragtfulde beach parties for os. Det tør vi ikke rigtig løbe an på i Danmark, men vi vil i stedet invitere vore 2 gæster, Miguelina og Brandon på en rigtig dansk skovtur.
Samtidig vil vi give vore medlemmer muligheden for at møde de 2 unge – og omvendt. Derfor inviterer vi alle til at møde op med skovtursudstyr (kaffe, kage og tæppe og måske en kold øl el. l.):
 
Søndag den 3. august kl. 14,30
 
Vi mødes uden for Peter Liep´s Hus, Dyrehaven 8, Klampenborg.
Herfra vil vi bevæge os – pr. gåben – ud i Dyrehaven og finde et sted, hvor vi kan slå os ned og nyde skoven, dyrene, kaffen og – hinandens selskab.
Efter skovturen, er alle på egen hånd og nogen vil måske slå et smut omkring Bakken og andre vil måske gå en tur på stranden.
 
Der er ingen tilmelding, men en kraftig opfordring til at deltage og gøre dagen spændende og mindeværdig for vore 2 gæster.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen