Dansk Vestindisk Selskab (DVS)
Udvekslingsprogram for unge mellem Danmark og U.S. Virgin Island
Med det formål, at udbrede kendskabet til vores fælles historie og vore nutidige samfund i Danmark og U.S. Virgin Island, gennemfører de 3 foreninger en årlig ungdomsudveksling.
Udvekslingen gennemføres efter følgende retningslinier:
- DVS sender 1 ung til St. Thomas og 1 ung til St. Croix. Friends of Denmark St. Thomas/St. John og St. Croix sender hver 1 ung til Danmark.
- De unges alder skal være mellem 18 og 23 år. (Skal være fyldt 18 år senest på udrejsedage
- Opholdets varighed er 3 – 4 uger.
- De unge udvælges ved udskrivning af en konkurrence ”Skriv et essay” (kortere almenfattelig prosastykke, der belyser og reflekterer over et emne) eller efter motiveret ansøgning.
Bedømmelseskomiteen er den enkelte bestyrelse.
- Den modtagende forening udarbejder et program for opholdet. Programmet skal som minimum indeholde elementer om den nutidige lokale kultur, vores fælles historie på godt og ondt og kontakt med og besøg på lokalt, relevant uddannelsessted.
- Efter hjemkomsten, er de unge forpligtet til at holde et foredrag om turen i den lokale forening og skrive en artikel enten til foreningsbladet eller/og til en avis.
- Den udsendende forening finansierer rejse, forsikring og evt. lommepenge. Den modtagende forening finansierer opholdet. (privat indkvartering hos en eller flere værter)
Udarbejdet af FB 14.11.2005
Tilrettet efter bestyrelsesmøde den 14.11.2005
Tilrettet efter møde i kulturhistorisk udvalg den 16.11.2005
Enkelte rettelser efter første udveksling i 2007