Den tidligere dansk vestindiske ø St. Croix blev "opdaget" af Christoffer Columbus i 1493 på hans anden rejse til den nye verden. Siden da har det spanske, det franske, det engelske, det hollandske, det danske og nu senest det amerikanske flag vajet over øen. De mange øer i netop den del af Caribien døbte han "Jomfruøerne".
Den danske del af den vestindiske historie stod på i godt 250 år, og har sat sit tydelige præg på øerne. I 1666 satte Danmark sig på St. Thomas. 1671 stiftes "Dansk Vestindisk Guinea Compagni" og det første danske kolonistyre er en realitet i 1672 og kom også til at omfatte naboøen St. John. Allerede året efter kommer den første sending slaver til St. Thomas fra kolonierne i Afrika.
Øen i bugten
ved Christiansted
Fra Afrika sejlede skibene slaver til Vestindien, hvorefter de bragte sukker, rom og bomuld med hjem til København og Flensborg. For at puste yderligere liv i den caribiske virksomhed købte kongen i 1733 den noget større ø St. Croix 65 km syd for St.Thomas og byerne Christiansted og Frederiksted blev bygget. Nu kom der for alvor gang i sukkerproduktionen, som kun kunne gennemføres med hårdt arbejde fra de mange slaver. 
Butlers Bay
på St. Croix.
Men de umenneskelige forhold førte både i Amerika og Europa til megen debat om slavehandelens. I slutningen af 1700-tallet dekreterede kongen forbud mod handel med slaver fra 1803.
Det betød dog ikke, at slaverne blev frie - det skete først i 1848, hvor den daværende generalguvernør Peter von Scholten den 3. juli valgte at frigive slaverne for at undgå det blodbad, der ellers var optræk til.
Peter von Scholten måtte kort efter som en nedbrudt man rejse hjem, hvor han blev bebrejdet frigivelsen af slaverne og tiltalt for forædderi. Han blev dog senere frigivet. Men i Dansk Vestindien fortsatte uroen, for friheden bragte ikke de glæder, men umiddelbart skulle tro. Fra at være slaver af en vis værdi for plantageejeren blev de nu til en underkuet og slet behandlet arbejderklasse, der reelt ikke havde ærlig stor frihed.
Naturskønne St. John
Det førte til "the fireburn", en arbejderopstand i 1878. Men allerede på det tidspunkt var øernes tilbagegang i fuld fart, de første salgsforhandlinger begyndte. I 1916 lykkedes forhandlingerne med USA og efter en afstemning både hjemme og på øerne blev de tre øer solgt og 31. marts 1917 blev Dannebrog hejst ned og Stars and Stripes kom til at vaje over U.S. Virgin Islands.
Det er den korte version af historien om Dansk Vestindien. Vil du vide mere, så er der megen litteratur om øerne. For eksempel:
Karl V. Thomsen De gamle danske tropeøer, 1990 Kenneth Bo Jørgensen Turen går til Caribien, 1996 James Hamlyn Gads Guide: Caribien, 1996 Eilstrup/Boesgaard Fjernt fra Danmark, 1974 Karen Fog Olwig Vestinderne, 1980 Neville A. T. Hall Slavesociety in Danish West Indies, 1992 Hans Gregersen Slaveliv i Dansk Vestindien,1993 H. Lawaetz: Peter von Scholten, 1940. J. O. Bjerregaard: Peter von Scholten, Metronome 1987. Steffen Linvald: Sukker og rom, 1967. Thorkild Hansen: Slavernes kyst, Slavernes skibe
og Slavernes øer, Gyldendal 1967-1970.Roger Hill: Clear de Road, St. Croix 1983. Ove Hornby: Vestindien, Politiken, 1980. Preben Ramløv: Massa Peter, 1967.
Brødrene og slaverne, 1968.Bjarne Skovlund: Henrik Ørn, Tellerup 1981.
Guvernørens fange, Tellerup 1982.Jens Vibæk: Vore gamle tropekolonier, 1966. Dansk Vestindisk Selskab: Diverse medlemsblade og bøger
Se Bogsiden