Transferday - er et begreb, som står klart og tydeligt for medlemmer af Danst Vestindisk Selskab og søsterforeningerne i det tidligere Dansk Vestindien. Det er den 31. marts og det er dagen for flagskiftet. Det fejres med stor patos hvert eneste år på øerne. Og i 1992 blev der gjort noget ekstra ud af det. Det var 75-års jubilæum, det var "Diamondjubilee".

I Danmark blev det også fejret på forskellig vis. Det blev anledningen til et samarbejde med udstillingsbygningen Nikolaj i København om en kunstudstilling, som initiativtageren Jørgen O. Bjerregaard længe havde drømt om, nemlig at samle så mange som muligt af de kunstværker af mere eller mindre kendte kunstnere, der var skabt på øerne.

Lise Funder åbner udstillingen i Nikolaj. Bag hende et af de kendteste malerier, Hugo Larsens "Nanna med barnet" fra St. Thomas i 1905 - udlånt fra Søfartsmuseet på Kronborg. Siddende Holger Philipsen.

Det ville give en spændende skildring af øerne og den udstilling i sensommeren 1992 blev en succes, og i et særnummer af Dansk Vestindisk Selskabs medlemsblad skildrede den daværende formand, Gunnar Thornval, hvordan foreningen blev startet på Valdemarsdag den 15. juni 1917, altså kort efter flagskiftet:

Valdemarsdag 1917 samledes en gruppe af de hjemvendte danske embedsmænd og gendarmer for første gang i Danmark, primært for at fejre Dannebrogs fødselsdag. Vi elsker alle vort smukke flag, men for disse danske fra Vestindien havde Dannebrog en ganske særlig betydning. De havde hejst det hver morgen på de danske forter, på kasernerne og på statens bygninger for at vise den danske stats herredømme over disse eksotiske, fremmedartede, tropiske strande.

I 250 år var der dagligt spejdet længselsfuldt mod øst fra udkiggen på Flag Hill på St. Thomas efter skib med Dannebrog i stormasten, for det betød nyt fra familien derhjemme.

Da Dannebrog så for sidste gang langsomt gled ned fra flagstængerne på de 3 øer denne sidste dag i marts 1917, mens kanonerne saluterede og nationalmelodierne blev spillet, var der tårer i øjnene på alle de danske vestindere. Da flaget var gledet ned, blev det skåret i små stykker, og hver af de paraderende gendarmer fik deres lille stykke af det historiske flag.

Det var derfor naturligt for de hjemvendte vestindere at vælge Valdemarsdagen for deres første sammenkomst i Danmark, og man vedtog ved denne lejlighed at stifte en forening for alle danske med tilknytning til de gamle kolonier. Foreningen fik navnet "Dansk Vestindien".

Initiativtageren til at samle de gamle kammerater var den 46-årige løjtnant August F.C. Neumann, som i en årrække havde gjort tjeneste i gendarmeriet på St. Croix. August Neumann var formand i 36 år fra 1917, og de første tre ti-år var en årlig busudflugt til forskellige lokaliteter i Nordsjælland. Turen startede altid ved "Den lille Hornblæser" på Rådhuspladsen og sluttede på en hyggelig kro, hvor deltagerne fik smørrebrød, øl og en sving-om.

Men så begyndte frafaldet. Fra 1940'erne og 1950'erne indeholder foreningens arkiver det ene brev efter det andet med den triste meddelelse: Desværre må jeg meddele, at min mand, tidligere gendarm N.N. er afgået ved døden. Ved foreningens 40-års fødselsdag i 1957 var kun 28 medlemmer til stede, og mange regnede foreningen for dødsdømt.

Men heldigvis gik det ikke så galt. Danmark havde efter krigen fået en dygtig og meget aktiv turistchef i New York, Axel Dessau, som midt i 1960'erne var på krydstogt i det caribiske hav. Skibet anløb flere vestindiske øer og deriblandt St. Thomas. Det blev hurtigt klart for turisteksperten Dessau, at øernes natur og folklore var så ens, at deres turistmæssige muligheder lå i de nationale særpræg, som de forskellige kolonimagter havde givet øerne.

For at tiltrække den tiltagende krydstogttrafik og de velhavende og forvænte turister fra USA måtte øerne opdyrke og reklamere med deres engelske, hollandske, franske, spanske og danske fortid. Isolationen af Fidel Castros Cuba, der tidligere var det foretrukne turistmål, gav de andre caribiske øer en enestående mulighed for at overtage de "hjemløse" turister. Til Dessaus store skuffelse var det danske præg på St. Thomas næsten svundet, og øen præget af en utrolig fattigdom.

Det lykkedes for Dessau at få kontakt med en række interesserede forretningsfolk og gamle danskere på St. Thomas og St. Croix, hvilket førte til dannelsen af danske venskabsforeninger på de 2 øer: "St. Thomas Friends of Denmark" og "St. Croix Friends of Denmark", der fik sat gang i en restaurering af de gamle danske bygninger og gennem presse og radio vakt befolkningens interesse for deres danske fortid.

I Danmark var interessen for Vestindien stimuleret af Westermanns Forlags udgivelse i 1952-53 af det store værk om "Vore gamle Tropekolonier" med Ib Andersens og Mads Stages smukke illustrationer.

Einar Kirk - primus motor i mange år

Einar Kirk var arkitekt for Københavns Kommune, havde i 1950'erne været rundt på øerne og opmålt gamle danske huse for Nationalmuseet, og han blev meget betaget af øerne, hvor han var blevet bekendt med flere af de danske familier. Han fik i Danmark kontakt med resterne af Vestindisk Forening og fik sammen med Axel Dessau og tegneren Holger Philipsen, der var født på St. Thomas, rekonstrueret foreningen. Derved opstod "Dansk Vestindisk Selskab" med de få, gamle gendarmer som en slags æresmedlemmer.

I 1967 kunne man så fejre 50-året for øernes afståelse til USA ved en fælles festival i Vestindien, hvor de nystartede vestindiske søsterforeninger inviterede ca. 100 danskere til St. Thomas og St. Croix. Dansk Vestindisk Selskab chartrede et fly, og der blev arrangeret privat indkvartering hos de vestindiske værtsfamilier. Der var arrangeret en lang række fester og udflugter på de 3 øer, og der blev udvekslet gaver, bl. meget andet medbragte vor forening danske gadeskilte og skilderhuse, et til hver af de 3 gamle danske øer.

Den 31. marts 1967 blev Transfer-ceremonien med flagskiftet gentaget foran Legislature-bygningen på St. Thomas nøjagtigt som i 1917. I rejsen deltog 2 af de tidligere danske gendarmer. Den ene var løjtnant Zeilau, som havde været officer for gendarmerne på St.Thomas, og da han stod ud af maskinen, stod de få tilbageblevne sorte fra hans gamle gendarmeristyrke opstillet på flyvepladsen med tårerne løbende ned af kinderne af bevægelse.

Rejsen blev en overvældende succes. 50 år efter adskillelsen opdagede både vestinderne og de danske gæster, at de havde en fælles arv, og man blev hurtigt enige om at gentage festivalen 2 år senere i Danmark. 50-året blev også fejret med en stor fest med flere hundrede deltagere i den store sal på Børsen i København.

Sommersøndag ved Peter von Scholtens mausolæum på Assistens Kirkegård

Dansk Vestindisk Selskab voksede sig hurtigt stort, og medlemstallet steg fra under 100 i 1960 og kulminerede midt i 1970`erne med ca. 1200 medlemmer. Der blev oprettet et repræsentantskab af indflydelsesrige personer indenfor finans- og museumsverdenen, og et bogudvalg sørgede for udgivelsen af en lang række smukke puplikationer om Dansk Vestindien, mange illustreret af tegneren Ingvar Zangenberg, som var bogudvalgets kunstneriske tilrettelægger.

Det var en stor glæde for selskabet, da Dronning Margrethe i januar 1977 viste os den ære at påtage sig hvervet som selskabets protektor.

Festival fulgte på festival, men foreningen har også budt på andet end festivaller. Tre årlige medlemsmøder har været normen efter selskabets reorganisering, og med anledning i 125-året for generalguvernør Peter von Scholtens frigivelse af slaverne, har Dansk Vestindisk Selskab stået for restaureringen af von Scholtens mausoleum på Assistens Kirkegaard i København. Ved en højtidelighed på jubilæumsdatoen 3. juli, erklærede det københavnske bystyre mausoleet for historisk mindemærke til minde om hans humanitære indsats i det tidligere Dansk Vestindien.

Det er ikke muligt her at nævne alle de mange spændende og morsomme foredragsholdere, som i tidens løb har beriget foreningens medlemmer med deres viden og billedmateriale, men jeg vil gerne her nævne tre:

Selskabets æresmedlem dr. phil. Henning Henningsen, som med sin store viden om Danmarks sø- og kolonihistorie altid har været parat med et spændende foredrag, når mødeudvalget var i stofnød, og som også på vore rejser altid er parat til at guide deltagerne rundt på St. Thomas og St. Croix.

Og dernæst et af vore flittigste og allertidligste medlemmer Eva Ganneskov, som med sit store kendskab til St. Croix og de gamle vestindiske arkiver holdt flere spændende foredrag med sin sprøde stemme. Hun vedblev trofast at komme til vore møder, lige til hun døde næsten 90 år gammel i 1989.

Gunnar Thornval på besøg hos Terence A. Todman på ambassaden i København.

Og sidst, men ikke mindst USA`s dygtige og sympatiske ambassadør i Danmark, Terence A. Todman, som er barnefødt på St. Thomas og ambassadør i Danmark 1983-88. Todman deltog i flere medlemsmøder, holdt selv et foredrag om sit ambassadørarbejde og inviterede alle selskabets medlemmer hjem til sin smukke ambassadørbolig "Rydhave".

Selskabets medlemsblad er blevet udgivet regelmæssigt med 4 årlige numre siden 1965 på initiativ af Eja Kirk, som var ansat som kreativ leder hos Aller og derfor med god erfaring i bladudgivelse.

Det mærkedes straks på bladet, at der stod professionelle bag udgivelsen, og bladet er ikke blevet mindre professionelt efter at journalist Ole Bidstrup fra Danmarks Radio i 1981 overtog redaktionen. Det er altid en fornøjelse at få det lille blad ind ad døren og læse nyheder fra Vestindien iblandet interessante artikler og beretninger fra spændende togter til det caribiske område.

Bladet er blevet et vigtigt bindeled mellem Danmark og vestinderne, der modtager en del af oplaget og derved bliver i stand til at følge selskabets aktiviteter her i landet.