Formand Søren Laub (tv) holder åbningstale ved maleriudstillingen i Ballerup med Pamela Kerschner (th). I midten galleriets indehaver.

Hvor Foreningen Dansk Vestindien nok i de første mange år først og fremmest skabte et prisværdigt sammenhold mellem dem, der havde været på øerne i danskertiden, så blev arbejdsgrundlaget for bestyrelsen efter reorganiseringen og navneskiftet til Dansk Vestindisk Selskab - DVS - arbejdet ud fra de formål, som er beskrevet i lovene:

• at samle alle, der har eller har haft tilknytning til det tidligere Dansk Vestindien (øerne St. Thomas, St. Croix og St. Jan) samt andre personer, der måtte have interesse i at bevare minderne om Dansk Vestindien (U.S. Virgin Islands)

• at støtte interessen for Danmark i det tidligere Dansk Vestindien
  (U.S. Virgin Islands)

• at opretholde og eventuelt skabe kulturelle og venskabelige forbindelser mellem Danmark og U.S. Virgin Islands

Hvordan de formål skal gennemføres står også i lovene, nemlig ved:

1. Møder, sammenkomster, foredrag og anden foreningsvirksomhed.
2. Udgivelse af et medlemsblad og andre publikationer
3. Samarbejde og korrespondance med specielt de på U.S. Virgin Islands eksisterende foreninger med tilsvarende formål
4. Formidling af personlige kontakter gennem gensidige besøg.

Da Geologisk Museum havde særudstilling om Caribiens øer, skabt af vulkaner gennem millioner af år, besøgte DVS Museet. Her forklarer Erik Schou Jensen om Anegada-dybet.

Hvordan punkt 1 gennemføres, kan man se på siden med Kalenderen og punkt 2 kan man bl.a. se på Bogsiden Medlemsbladet kommer fem gange årligt. Bladet i september indkalder til den årlige generalforsamling - det næste til sæsonen første møde, der normalt holdes i sidste del af november. Da der er tre møder årligt, så indkalder de næste to selvfølgelig til sæsonens andet og tredje møde.

Endelig har Selskabet de seneste år kunnet gennemføre et årligt møde i Jylland, hidtil har det været i Fredericia. Eftersom der var lang tid mellem bladet, der indkaldte til møde tre og bladet, der indkaldte til oktobergeneralforsamling, blev det for nogle år siden besluttet at udgive et femte nummer, der kommer op til sommerferien.

Med punktet 3 og 4 er vi fremme ved det, vi i Selskabet kalder festivals, det vil sige de gensidige besøg mellem foreningerne på øerne og Selskabet her. Som man kan se af Kalenderen, så er det i år, medlemmerne herfra er på besøg i Caribien, i 2001 kommer medlemmerne af Friends of Denmark her. På den måde er der udveksling hvert andet år.

Jørgen O. Bjerregaard sammen med Pamela Kerschner ved ferniseringen i Ballerup.

Men ud over festivalbesøgene, foregår der andre aktiviteter. I begyndelsen af 1990-erne var maleren Leo Carty fra St. Croix på endnu et besøg her. Da Dansk Vestindiske Selskab havde været aktivt med i maleriudstillingen i Nikolaj i 1992, diskuterede vi, om der kunne gøres noget for malerkunsten på øerne i dag. Om vi ikke kunne kåre en "DVS-kunstner", som vi så fik på besøg i Danmark.

Da Selskabet så i 1995 var på festivalbesøg på St. Croix, havde Leo Carty fået arrangeret en udstilling med værker af 10 forskellige St. Croix-malere. Deltagerne på Festival-turen stemte om, hvem de bedst kunne lide - og det førte med stor majoritet til kåringen af Pamela Kerschner, der så året efter kom til Danmark, hvor hun udstillede dels i Ballerup, dels i Århus i de lokaler, Torben Eirby stillede til rådighed.

Et af de malerier, hvormed Pamela Kerschner sikrede sig det størte antal stemmer ved udstillingen på St. Croix, og det var også med i Danmark.

Et andet arrangement, hvor DVS var aktivt medvirkende, var da Orlogsmusset i 1997 åbnede udstillingen om den danske flåde i Vestindien. Det var selskabets nuværende formand, Per Nielsen, der havde skrevet udstillingens bog - se Bogsiden.

Samme Per Nielsen var i sin tid som museumsinpektør på Nationalmuseet også medvirkende til det store arrangement, et symposium, som museet satte i værk i anledning af 150-året for slaveriets ophævelse den 3. juli 1998.

Ved samme lejlighed kunne DVS præsentere udgivelsen af Henrik Hertz' genfundne novelle om de frikulørte, altså tidligere slaver, som havde opnået deres frihed. "De Frifarvede" er forud for sin tid.....