US Virgin Islands kom de tidligere danske øer til at hedde, og øerne er i dag et lille stykke USA i tropiske omgivelser, men der er stadig minder om den danske kolonitid. Indtil 1993 var en af øernes store virksomheder dansk, West Indian Company, WICO, der ejer det store kajanlæg i Charlotte Amalie på St. Thomas, blev stiftet af og var ejet af ØK i Danmark og et af de guldæg, som blev solgt fra i forsøget på at redde stumperne af ØK. I dag er ejeren af det vigtige område GERS, som svarer til, hvad vi ville kalde tjenestemændenes pensionskasse.

En rundtur på St. John gør altid stop ved udsigten over Trunk Bay

Nu om dage hører man tit danskere sige, at vi skulle aldrig have solgt dette paradis. En forståelig bemærkning, hvis man kun tænker på danskernes begejstring for ferier med solskin, palmer og varmt badevand. Men realistisk set ville det måske være gået de tre øer, som det er gået mange af de andre i Caribien: De er i dag selvstændige stater. Blandt undtagelserne er for eksempel de franske øer, der er så franske, at selv om man sidder næsten ni timer i jumboen fra Paris til Guadelupe, så er det alligevel indenrigsflyvning.

Danske navne

Men drømmerejsen ligger lige for med nutidens forrygende rejsemuligheder, og så er der på St. Thomas og St. Croix endda danske navne endnu. På mange gader og i den lokale telefonbog, hvor der er mange som hedder for eksempel Petersen, Hansen, Ebbesen eller Larsen. Men det mest synlige bevis på danskeres virke gennem århundreder er, at mange dansk opførte bygninger står endnu, og de var bygget solidt, de fleste magtede endda at stå imod den rasende orkan HUGO i 1989, og senere MARILYN i 1995, hvilket mange nyopførte bygninger ikke klarede.

Danske ord

Et pudsigt sprogligt levn er, at man kan høre en sætning som "You are making NAR of me", og det er det kendte danske nar. På St. John er der både en Cinnamon Bay og en Caneel Bay. Begge dele betyder kanel-bugten og kun stavemåden caneel er forskellig fra det danske ord kanel. Ved overdragelsen til USA fik øernes befolkning amerikanske nationaldage og helligdage. Men de ville ikke give slip på de danske. Til stor irritation for den nuværende administration, der mener, det er for meget med omkring 30 mere eller mindre skæve helligdage på et år. Blandt nogle af de tilbageværende danske festligheder hører fejring af St. Hans og Mortens aften. Den 4. juli kom ind som amerikansk nationaldag, men den 3. juli føles måske vigtigere lokalt som dagen, hvor guvernør Peter von Scholten frigav slaverne.

Ved 150-året for slaveriets ophævelse 3. juli 1998 blev en af oprørets hovedpersoner, general Buddhoe, mindet med en statue foran fortet i Frederiksted

Venskabsforeninger

Selvom den danske indflydelse i dagligdagen mindskes, så er der stadig venskabsforeninger som "Friends of Denmark", og der bor stadig danske familier i USVI, selv om de i dag er amerikanske statsborgere. Ydermere forsøger de at holde det danske sprog i hævd. Men interessen for det danske er ikke naturlig for det store antal indbyggere, der gennem de seneste årtier er indvandret fra spansktalende amerikanske øer som Puerto Rico. På St. Croix er henved hver tredje i dag "hispanic", og nogle af dem taler endda kun spansk.

Caribisk levemåde

Levevilkårene er efter mere end 80 års påvirkning selvfølgelig på godt og ondt meget amerikanske, mens måden at leve på er meget caribisk. Til det onde hører, set med danske øjne, at beslutning ikke altid helt er tæt knyttet til handling. Eller mangel på en beslutning, som vi med vor kulturarv ville føle helt naturlig. For eksempel dukkede der en enestående gravplads frem i Tutu-området på St. Thomas, da der skulle bygges endnu et supermarked. Viljen til bevarelse fandtes, og der blev da også rejst penge til en udskydelse af byggeriet, mens arkæologer gravede og undersøgte stedet. Men selv om sagkyndige bedyrede værdien af det store fund, og sammenlignede fundet med de berømte krigergrave i Kina, blev det supermarkedet, der vandt. For i sidste ende er det den amerikanske pengenes kultur, der praktiseres.

Til det gode hører den gæstfrihed og varme, som man ofte møder i klimatisk "heldige" områder. Men til det klimatiske held, som enhver nordbo kan misunde, skal man i Caribien ikke glemme den tre måneder lange årlige trussel om besøget af en raserende orkan.

Trafikken kan være både stinkende og støjende i hovedgaden, når der er mange krydstogtskibe på besøg.

American Paradise

 Turisten vil måske ikke altid møde gæstfriheden, selv om han eller hun er kommet til "The Playground of USA" med "American Paradise" på bilernes nummerplader. Dels fordi turisten er personen, en meget stor del af befolkningen skal leve af, dels fordi turisters tilsyneladende rigdom skaber misundelse hos de dårligt stillede. Og dem er der desværre mange af. Man kan for eksempel også møde danskere, der synes, at den meget smukke St. Thomas er hæslig med sin alt dominerende turisme. Det kan man ikke fortænke dem i, men de har så ikke søgt eller ikke haft muligheden for at komme ind bag glimmeret.

Til Charlotte Amalies havn kommer hver morgen flere store krydstogskibe, som rummer op til 2.600 passagerer, der vælter ind i de smalle gader eller kører ud på en hastig rundtur på St. Thomas. Og de nye krydstogtskibe er endnu større - megaskibe, kaldes de og har 3400 turister ombord. Om aftenen sejler skibene videre, og turisten har kun nået at opleve lokalbefolkningens ønske om, at de skal gøre indkøb af souvenirs og i dette frihandelsområde også de mærkevarer, man iøvrigt kan fås overalt i verden. Nogle af skibene kommer også til Frederiksted på St. Croix, hvor der iøvrigt er bedre mulighed for kontakt med den lokale befolkning.

Konfliktmuligheder

 Turisten ser måske heller ikke i første omgang, at de tidligere danske øer med en placering midt i Caribien og med den nuværende befolknings-sammensætning, har en række naturlige konfliktmuligheder indbygget. Først og fremmest bor der mange mennesker på de tre øer. Arealmæssigt plejer man at sammenligne de tre tidligere danske øer tilsammen med Mors i Limfjorden.

En lokal skønhed som tilskuer til børnekarnevallet. Under paraplyen er hun godt beskyttet mod den brændende sol og mor har med garanti taget vand med.

Arealsammenligningen med Limfjordsøen er vist også den eneste sammenligning, der kan forsvares. For på St. Croix, St. Thomas og St. John bor der ialt ca. seks gange så mange mennesker. Nogle få tusinde på St. John og resten nogenlunde ligeligt fordelt på St. Croix og St. Thomas. Ialt ca. 120.000 mennesker, hvoraf mindst fire ud af fem er sorte, eller farvemæssigt et miks af de utroligt mange nationer, der på en eller anden måde har haft indflydelse på Caribiens mange øsamfund.

For mange mord

 Beboerne på Mors ville nok heller ikke bryde sig om en sammenligning med en kriminalstatistik som på US Virgin Islands. Den er desværre høj, næsten på niveau med amerikanske storbyer. Politiet meldte om 31 mord i 1991. Men der er ikke grund til frygt, hvis man er i besiddelse af almindelig sund fornuft. En besøgende behøver vel ikke nødvendigvis at lufte guldet og juvelerne i de mørkeste sidegader eller provokerende på stranden. Lokalt boende ved, hvilke kvarterer, man skal holde sig fra. Eller hvor man ikke skal gå efter at mørket er faldet på. De forklarer også, at en stor del af kriminaliteten i virkeligheden ikke har noget med øernes fastboende befolkning at gøre.

Det er ikke en dårlig undskyldning, men en trist kendsgerning, at mange af de caribiske øer er mellemstationer på narkoruterne fra Sydamerika til Nordamerika. De tre tidligere danske øer ER nationalt set USA, og opgør indbyrdes mellem narkobander, eller mellem dem og politiet, er årsag til en væsentlig del af kriminaliteten.

Herrefolk før og nu

 I den værste slavetid var det hvide herrefolk i mindretal, men kunne opretholde overherredømmet i kraft af brutalitet og våbenovermagt. I dag er et andet hvidt mindretal på mange måder herrefolk og kan opretholde et overherredømme i kraft af pengenes magt. Uden at være bevidst om det, kan en befolkningsgruppe også holde sig selv nede i kraft af uvidenhed og mindreværdsfølelse. En frigørelsesproces tager generationer, men den er synlig og den er i gang nu.

Derfor er der på alle de caribiske øer en meget stærk interesse for rødderne til Afrika, men også rester af negative holdninger over for herrefolket, altså europæere og nu også hvide amerikanere. Ikke sådan, at den hvide mand skal bøje sig i støvet og undskylde sine forfædre, men hvis man er hvid, skal man tænke sig om en ekstra gang, før man kommer med ordrer. I sig selv et skisma, når netop så mange i Caribien skaber deres levevej ved at servicere turisterne, og iøvrigt også er nødt til det, fordi det på mange af øerne stort set er den eneste realistiske indtægtsmulighed.

Afrikanske rødder

 Interessen for rødderne til afrika blev selvfølgelig undertrykt i slaveriets tid. Den har i perioder siden haft sin opblomstring, og en af disse førte til Rasta-bevægelsen, der udsprang fra Jamaica, og hvis synlige tegn er håret med dreadlocks, ofte dækket af en stor strikket hue i farverne gul, grøn og rød. Og hvis hørlige tegn er reggae-musikken, der havde en nedgang efter Bob Marleys død, men som stadig står stærkt ikke mindst i det tekstindhold, som mange hvide kan have svært ved at forstå.

St. Thomas: En af grupperne i børnekarnevallet passerer dommerboden foran det typiske danskbyggede posthus

Men de afrikanske rødder er i de seneste tiår blev dyrket mere intenst og med mere officiel opbakning end tidligere. Et stigende antal calypso og soca-sange er indholdsmæssigt relateret til Afrika og var iøvrigt før så mange andre meget markant vendt mod apartheid i Sydafrika. Der er på de tidligere danske øer en tydelig og stor opbakning til for eks. Afro-American Cultural Week. En forening af yngre og toneangivende mennesker satser på at arrangere besøg og udvekslings-rejser til Afrika. Som et af mange eksempler stod foreningen bag et velbesøgt koncertarrangement med den sydafrikanske jazztrompetist Hugh Masakela i slutningen af marts 1992. Rigtig mange koncertdeltagere havde klædt sig fint på, og meget tydeligt i afrikansk inspirerede dragter.

Forrygende musik

 Musikken er et godt eksempel på påvirkninger frem og tilbage mellem kontinenter og hele vejen rundt. En forrygende blanding som overalt i Caribien, musikalske rødder til og fra USA, Afrika og Europa. Steelbands, Socabands, Calypsobands, men også Scratchbands med enkelte rødder helt tilbage til Danmark "The Original Danish Polcalypso Orchestra". Blandt de kendteste lokale orkestre er: Imagination Brass, Jam Band og Milo and The Kings på St. Thomas.

Et af de store navne er Jamsie, som har besøgt Danmark.

(Mere om hans besøg her JAMESIE).

Han spillede sammen med det danske "polcalypsoorkester", som har besøgt øerne med stor succes.

På St. Croix kan man møde orkestre som Express Band, der spiller Soca eller traditionelle orkestre som Stanley and the ten Sleepless Knights, Bully and the Musical Kafooners og Blinkey and The Roadmasters. De tre sidstnævnte spiller til kvadrille, hvor The Heritage Dancers danser til i farverige lokale dragter.

Hertil kommer et stort antal calypsonians, som med skarphed kommenterer tidens hændelser ved den årlige calypso-konkurrence ved karnevallet på St. Thomas, det tredjestørste karneval i Caribien. På St. Croix er der karneval ved juletid.

Der er fuld fart på i ugevis, når der er karneval....

Kulturens centre

 Reichhold Center på St. Thomas og Island Center midt på St. Croix er stederne, hvor kunstneriske udfoldelser finder sted. Fra førnævnte Hugh Masakela koncert til en aften med Victor Borge, eller med Caribbean Dance Theater, opera eller ballet. Disse centre gør faktisk en del for at bringe turneer til øerne. Og der er større og større opbakning til de lokale billedkunstnere, for eks. begyndte man i 1991 at illustrere et lokalt lotteris sedler med de lokale kunstneres værker. Som hvis lotto-blanketterne herhjemme var udsmykket af unge danske malere og tegnere. Des-uden kommer der årligt en velsolgt kalender med værker af de kendte kunstnere, som bor på øerne.

Vågn op

 Til bestræbelserne på den før omtalte frigørelse hører i allerhøjeste grad også UVI, University of Virgin Islands. Rektor, dr. Orville Kean, arbejder målbevidst på at for-bedre øboernes uddannelsesmuligheder og på at gøre UVI til et af de bedste i Caribien. Bestræbelser, der falder helt i tråd med indholdet af den tale, som den tidligere USA-ambassadør i Danmark, Terence A. Todman, holdt ved "The Diamond Jubilee" den 31. marts 1992. Han sagde, at nu er det på tide, at the virgin islanders vågner op, og selv finder ud af, hvad de vil i forhold til Washington.

Med andre ord, så må det nu være slut med mindreværdet, nu er det tid for større selvbestemmelse. Stadig som amerikanske statsborgere, men med flere rettighe-der. Er det for eksempel rimeligt, at amerikanske statsborgere bare fordi de bor på de tidligere danske øer ikke har ret til at stemme ved det amerikanske præsident-valg? Hvordan dette tilhørsforhold til USA skal ændres, skulle der have været stemt om i 1989, men den valghandling spændte orkanen HUGO ben for. Men afstemnin-gen kom senere og førte ikke til ændringer. Trods debat for og imod, så ønsker fler-tallet ikke ændringer.

Byer og øer på kant

 Man behøver ikke være ret længe på de tre tidligere danske øer, før man bliver klar over ikke alene forskelle mellem hovedøerne St. Croix og St. Thomas, men også mellem de to byer Christiansted og Frederiksted på St. Croix. Hvis beboere på St. Thomas foreslår beboerne på St. Croix noget, så vælger de med sikkerhed at gøre det modsatte. Og beboerne i Christiansted synes dem i Frederiksted er sære. Ydermere er der de seneste årtier kommet et nyt moment ind i den strid, nemlig den kraftige udbygning på midten af St. Croix omkring Island Center.

En tredeling

 Når man kommer ude fra, skal man ikke begynde at "dele" øernes befolkning efter farve. De har selv en anden opdeling. Man er "native", "local" eller "transien". "Native" betyder selvfølgelig, at man er født på øerne. "Local" vil sige, at man kommer andre steder fra, men nu har slået sig fast ned på de tre øer, eksempelvis de mange tilflyttere fra Puerto Rico og Tortola. "Transien" er man, hvis man er bosat på øerne for en kortere periode uden dog at være turist. Der var mange transians under genopbygningen efter orkanen HUGO i 1989, for eksempel en del danske håndværkere.

Men forskellene mellem øerne og byerne blev forværret efter HUGO, fordi St. Thomas fik mest, Christiansted en smule og Frederiksted lignede i mange år efter stadig en bombet by. Den by kunne iøvrigt blive en kæmpe attraktion, hvis den blev fornuftigt restaureret. Hvis byen skal have en chance for at komme ud af uføret, vil det ikke være nok med en forandring af tilhørsforholdet til USA, men også at få etableret lokalt selvstyre.

Styltedansere, Mockajumbies, optræder på en strand på St. Croix

Mange i Frederiksted så gerne, at man fik ændret administrationen, så der kom byråd som vi kender det i Danmark. Lokalt har de ikke megen tiltro til "The Government", der sidder i Charlotte Amalie og tydeligt har mere til overs for St. Thomas.

Rejsen til paradis

Selv om vi solgte et paradis i 1917, er det ret beset kun ens privatøkonomi, der kan forhindre en i at realisere drømmen om at tage til dette paradis. Danskere burde vel mere end nogle interessere sig for netop St. Croix, St. Thomas og St. John. Naturen er uendelig smuk, selv om det i den tørre tid kan virke lidt afsvedet. Fordi man for år tilbage importerede nogle desmerdyr, som formerede sig voldsomt, er øerne fri for slanger. Forskellige insekter er der selvfølgelig, og særligt irriterende er nogle meget små myggeagtige sataner, som lokalt kaldes "Nosee", fordi man aldrig ser dem. Men risikoen for at pådrage sig tidligere tiders frygtede tropesyg-domme er der ikke længere. Den største risiko for en bleg og tørstig nordbo er nok den kraftige sol, og den vidunderlige Cruzan Rum.

Fra hotellet ved Frenchmans Reef er der en pragtfuld udsigt ind mod centrum af Charlotte Amalie på St. Thomas

Maden er også fristende, især hvis man prøver de lokale retter. Det caribiske køkken er en oplevelse, prøv for eksempel en vestindisk karrykylling, stuvet konkylie eller ged. Eller nogle af de spændende fisk fra det caribiske hav og koralrevene. Maden er krydret, men ikke ekstremt stærk. Prøv også de mange forskellige slags tilbehør som jams, sweet potatoes og bananer samt de mange forskellige slags ris og bønner. Frugter som mango og papaya er lækkerier.

Tag trygt afsted, men spar på vandet, som kommer fra himlen og samles i store tanke under husene. Tag billeder i paradiset, men "skyd" aldrig en rasta-person uden tilladelse. Tag sommertøjet på, men lad være med at promenere i byerne i badetøj og nøgenbadning må frarådes, for det er forbudt. Tag el-artikler med til 110 volt og specielt stik, men vær forberedt på, at strømmen svigter lige når krøllejernet eller barbermaskinen skal bruges.

Tag det åbne sind med, vær forberedt på lidt af hvert, og forsøg at komme i lokal kontakt og ind bag masseturismens facade. Kort sagt: God tur til paradiset, der en gang var dansk.

Tekst og foto: