Slaveriets ophævelse i 1848 Skal vi sige undskyld...? Det er 150 år siden generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne i det tidligere Dansk Vestindien. Friheden blev fejret - men der kom ikke en Dronning Margrethe for at sige undskyld. Ole Bidstrup taler med museumsinspektør Per Nielsen fra Nationalmuseet om historisk skyld. Hør det HER Konkylien kalder til samling, malet af Leo Carty fra St. Croix. Øens officielle billede til T-shirts, postkort m.m. Slaverne fik frihed, men til hvad? Professor Svend E. Holsøe er fra University of Delaware i USA. Men han taler dansk og har gransket arkiverne for sandheden om slaveriets ophævelse. Ole Bidstrup har mødt ham. Hør det HER De frifarvede Forfatteren Henrik Hertz skrev 12 år før slaveriets ophævelse en besk novelle om racisme. Emnet er stadig aktuelt og den oversete og glemte novelle genudgives nu. 1998 - et år, der handlede om slaver De første skriverier om slaveriet kom meget passende i forbindelse med premieren på Steven Spielberg-filmen "Amistad". Det var naturligvis omtaler, der berørte filmen, men også baggrunds-artikler om slaveriet og de uhyggelige transporter. Bl.a. var der her beskrivelser af Danmark på en ikke særlig attråværdig syvende-plads. De fleste henviser til den 908 sider tykke bog af Hugh Thomas: The Slave Trade. Det er bogen, der har følgende "hitliste" over slavetransporterne: Her er et beskedent uddrag af, hvad der blev sagt og skrevet i tidsrummet omkring slaveriets ophævelse på de danske øer 3. juli 1848: Hver søndag fra 7. juni til 5. juli i annonceavisen Søndagsavisen Det er journalist Kenneth Bo Jørgensen, der skriver de mange artikler, som spænder fra spørgsmålet om den famøse undskyldning til et besøg hos Franzisca Beck. Kenneth har fortalt dette blads redaktør, at hans inspiration til den første artikel var hentet i Dansk Vestindisk Selskabs medlemsblad. Iøvrigt er hans artikler tydeligt gennemsyret af kendskab til øerne, og ikke blot skrevet, fordi det nu var et aktuelt emne. 28. juni Politiken Helside af Ole Schierbeck om de mange bygninger, slotte og palæer, bygget for penge tjent på slaveriet. Det er især Carl Heinrich Schimmelmann og slavekaptajn Bernt Jensen Mørch, der er i focus. Om Mørch hedder det bl.a. "...at slavehandelen ikke var noget moralsk problem for Mørch, men blot en form for handel og transport, der krævede specielle færdigheder. Han var en god, kristen mand, der blandt mange andre papirer efterlod sig en Christendommens Catechesations-Bog og hans afskedsbrev til konen før hans sidste rejse afslører en omsorgsfuld og omhyggelig familiefar..." 28. juni Jyllandsposten Forside om vrede på øerne, som kritiserer både "Dronning Margrethe og den danske regering for at udvise ligegyldighed over for Danmarks fortid som verdens syvende største slavenation." Sådan står der bl.a. - med henvisning til artikel på INDBLIK-siden. Begge skrevet af bladets USA-korrespondent Michael Ulveman. 3. juli Berlingske Tidende Kronik af Dansk Vestindisk Selskabs fomand, museumsinspektør Per Nielsen, om den sejlivede myte om, at vi skulle være først til at frigive slaverne - kronikken slutter: "....det er en sejlivet skrøne. Generalguvernøren gav efter for et magtfuldt folkekrav, og det skete femten år efter den engelske frigivelse. Toldintendanten i Frederiksted, generalguvernørens yngre bror, Frederik von Scholten, kaldte siden begivenheden 3. juli 1848 for revolutionen. Det var sandt nok en meget væsentlig omvæltning i et slavesamfund. Det er en dag i vort lands historie, som vi kan få en del ud af at tænke på. Frihedsdagen." 3. juli Berlingske Tidende Artikel af Paula Larrain. En meget stort og flot opsat artikel om det historiske forløb. Den starter med at fortælle, hvordan vi danskere er gode mod både mennesker og dyr og tit tænker og hjælper sultende i Afrika - men sådan har det som bekendt ikke altid være.... 3. juli Aktuelt Kronik af forfatteren Suzanne Giese, der bl.a. skriver om ophævelse af slaveriet, som finansminister Schimmelmann havde støttet "...Men loven afskaffede ikke negerhandelen. Såvidt gik Schimmelmann ikke, selvom han anså det for ønskeligt. Med "Forordningen om negerhandelens ophør" (1792) tænkte Schimmelnman kun på handelen mellem Guinea og Dansk Vestindien. Så i næsten halvtreds år endnu kunne sorte kvinder, mænd og børn stadig sælges og bortautioneres fuldt lovligt på de Dansk-Vestindiske Øer..." Kronikken slutter med en hyldest til von Scholten: "...Han var en modig mand, der gav slaverne deres frihed - og først fik tak langt senere. Det var ikke regeringen men ham, der viste fremsynethed." 4-5. juli Information Professor Svend Holsøe citeres for at sige: "...Jeg mener bestemt, at den danske regering bør undskylde slaveriet. Der er intet at risikere ved at se tilbage på historien og sige, at man fortryder visse ting..." Balladen på St. Croix Når man ser begivenhederne omkring 3. juli i det tidligere Dansk Vestindien med danske mediers briller, så var festlighederne langt større skandale end i virkeligheden verden. Mens det i virkeligheden kun var en tidsmæssig lille ting, der forhindrede den re-enactment af selve frigivelsen, hvor Kurt Ravn skulle have optrådt i von Scholten-uniformen. Resten af dagens arrangementer - men kun på St. Croix - blev aflyst, sånart guvernøren var taget til lufthavnen med sine gæster og sit følge. Både før, i dagene inden og i dagene efter blev der festet og fejret, så det var en fornøjelse. Det er trist, at danske medier - bortset fra nogle historiske artikler - ikke har beskæftiget sig meget med de mange begivenheder. Og for dem, der ved, at der er et spændt forhold mellem St. Thomas og St. Croix, kan man kun forudse en stærk forværret situation. Den bliver ikke bedre af, at mange på St. Croix - selvom de måske ikke er senator Adelbert Bryan-tilhængere - mener, guvernør Schneider handlede forkert. Hvor meget den begivenhed fik indflydelse på novembervalget er måske uklart, men det blev en kendsgerning, at Schneider blev hylet ud af hvervet med et meget stor flertal til konkurrenten, den nuværende guvernør Charles Turnbull. Og uanset hvor rabiat Adelbert Bryan må siges at være, så blev han genvalgt som senator. Men tilbage til 3. juli: I lørdagens avis - The Daily News for 4. juli - citeres Adelbert Bryan for at sige: "I will not let the governor or anyone tell me I can't speak". Og i kontrast til det står Roy Schneiders "We will nott allow Bert Bryan to disrupt this territory". I samme avis kan man så også få bekræftet, at hverken regn eller afbrydelser kan ødelægge den feststemning, øerne har oplevet. Men guvernøren har forlangt en undersøgelse af, hvad der skete - hvornår den kommer og hvad dens resultat kan blive, det får tiden vise. Men et forsigtigt gæt kunne være, at hvis den kan sige noget skidt om Bryan, så vil det passe Schneider mægtig godt, om den kom frem lige før befolkningen skal sætte deres kryds - for valgkampen er jo i fuld sving. Det er i disse dage kandidaterne markerer sig i aviserne. Men som skrevet - det fik ikke betydning for valget og undersøgelserne er der stadig ikke kommet noget ud af... Men fest var der i de dage. Den, der oplevede Caribbean Dance Company i forestillingen Musu her i Danmark i kulturbyåret, kunne nikke genkendende til både optrin og dragter. Og der var parader og dans, og der var bal om aftenen flere steder og flere dage. De danske deltagere tiltrak stor opmærksomhed. Hvidovre orkestret var på forsiden af "The Daily News" den 2. juli. Det mest bemærkelsesværdige ved den dækning, der ellers ville kunne følges herhjemme fra er, at den ellers helt sikre nyhedskilde på internettet, The Good News, som radiostationen WSTA leverer, helt har opgivet i de dage. Forklaringen kender vi ikke her i Danmark, men der er ganske enkelt et stor hul - mærkeligt, for der skulle da ellers være gode nyheder også i de dage... Den 7. juli havde The Daily News et tillæg med titlen Voices of freedom. Her er der foruden artikler en masse billeder - og her er der også historien om den ghanesiske kunstner Bright Binpong, der har lavet en skulptur The Conch Blower, et billede på signalet til frihed, skulpturen laves i tre eksemplarer, så der blive en til hver af de tre øer. Der er en stor artikel om den udstillingen af slaveskibet, som Leif Svalesen har lavet og der er en stor artikel om, hvordan traditionen med at lære noget startede med de skoler, som von Scholten fik etableret. Endelig har guvernør Schneider uddelt 15 særlige hædersmedaljer "Governors Medals of Freedom" - og de førstnævnte af de 15 modtagere er præsident Bill Clinton og Dronning Margrethe II. Blandt de andre er Eulalie Rivera og Terence Todman. "Sig undskyld" - spøger stadig UNDSKYLD står der over en hele side i sektionen med INDBLIK søndag den 5. juli i Jyllandsposten. Det er Stig Olesen, der skriver om livsstil. Det er ikke nok med at sige undskyld for slaveriet, skriver han - og begrunder, hvorfor han også gerne vil sige undskyld til Norge, England, Tyskland, og Grønland (Men ikke noget med Færøerne...!!). Og når han nu er i gang med at være så moderigtigt politisk korrekt, så kommer der også en undskyldning til heksene og til kvinderne. Især blondinerne - forfatteren fortryder i sin korrekthedsiver, at han har fortalt vittigheder om dumme blondiner....Men tilbage på sporet: 5. juli Jyllandsposten Helside med overskriften "Et døgn med stærke følelser". USA-korrespondenten Michael Ulveman forsøger at klarlægge, hvad der skete. Bortset fra, at han ikke har fundet ud af Adelbert Bryans rigtige navn, så har han snakket med mange om begivenhederne. En af dem er Terence Todman, der citeres for "...Danmark kunne hjælpe med researchmateriale fra arkiver. Meget af vor historie er uden for rækkevidde. Det ville være et stort bidrag at hjælpe befolkningen med at få nøjagtige oplysninger om historien. Ingen her har pengene til selv at finde ud af det, siger Todman, der også peger på, at den danske stat bør hjælpe med renoveringen af offentlige bygninger i Frederiksted. Netop Frederiksted indeholder mange minder fra den danske kolonitid. Byen minder mig om danske landsbyer. Danskerne ved, hvordan man renoverer. Vi ville kunne få et lille stykke Danmark i USA..." 5. juli Ekstrabladet Kommenterer den pressemeddelelse, Dansk Folkeparti har udsendt, hvori Pia Kjærsgaard forlanger svar fra Udenrigsministerer på, hvorfor han ikke vil gi' en undskyldning. Bladet skriver bidsk: "...Det er første gang, at drypstenssamlingen og røvballegardinerne i Dansk Folkeparti har interesseret sig for andre end danskere, der ligner, taler og lever som Pia Kjærsgaard. Men sagen ligger selvfølgelig også 150 år tilbage i tiden. Det gåør det lissom lidt billigere at have det synspunkt, ikke - Pia? Den fjerne fortids slaver i Vestindien vil næppe søge asyl i Danmark..." 7. juli Ekstrabladet Helsides "Frontalt" af Sanne Bur, der iøvrigt er medlem af Dansk Vestindisk Selskab. En udmærket gennemgang af forholdene fra 1848 til nu. Sanne skriver bl.a. "...Eftersom de vestindiske øers økonomi stort set udelukkende basere på turisme, har man valgt at bevare danske vartegn og symboler. Gaderne har stadig danske navne, og de gamle sukkerplantager er i dag vigtige turistmål for velhavende amerikanere, der til alle tider tiltrækkes af den europæiske atmosfære. Men de gamle danske bygninger og tyngden af historiske henvisninger narrer ikke ret længe. Det smukke tropiske paradis har en barbarisk bagside, som ikke er til at tage fejl af. Man skal ikke langt ned ad Dronningensgade, før man bevæger sig ud i slumområder og kvarterer med faldefærdige bygninger og boliger, der end ikke ville tjene som udhuse i Danmark.....". 7. juli ATS Hvor alvorlig situationen end måtte være, så MÅ man overgive sig til grinet i At Tænke Sigs "reportage" fra det, Politiken-bagsiden kalder "De Festindiske Øer". 8. juli Politiken I et referatet fra udenrigsministerens ugentlige pressemøde konstatere bladet, at Niels Helveg Petersen springer ud af rollen som dansker og taler på hele den hvide races vegne. Bladet citerer: "...Jeg vil gerne på den hvide races vegne undskylde al form for slaveri, både på De Vestindiske Øer og alle mulige andre steder. Det har jeg ikke noget problem med..." 8. og 15. og 22. juli Hvidovre Avis Har forståeligt nok vist stor interesse for begivenhederne, fordi Hvidovre Brass Band deltog og kom til at stå som en af de bedre repræsentater for Danmark, ikke mindst sammen med Etta Cameron og Kurt Ravn. Bladets udsendte, Anne Ristorp, dækker forløbet på strålende vis, og hun har også kommentarer i ugeavisen. Her hedder det bl.a. "...Her kom et band, som kun er kendt i København, og skulle repræsentere et land og dets afskyelige handlinger gennem 200 år. Den almindelige dansker kan måske ikke se noget forkert i det. Vi er i dag et helt andet folk og en helt anden generation og mange ved knapt nok, at Danmark har ejet tre sydhavsøer. Forstås. 13. juli Politiken Udenrigsminister Niels Helveg Petersen reagerer på skriverierne i et indlæg, hvor han gør opmærksom på, at invitationen til at deltage var modtaget i april, endda slutningen, hvilket vil sige kun fem uger før. Det var altså efter han havde sagt ja til en invitation fra en række balkan-lande. Om. undskyldningen skriver udenrigsministeren: "...Jeg finder det ikke meningsfyldt, at personer, der ikke personligt har været involveret i slavehandel, skal undskylde overfor for personer, der ikke har været udsat herfor" Ja, så kort og kontant kommer det fra Niels Helveg Petersen, der iøvrigt også understreger, at der hverken officielt eller uofficielt fra øerne har været ytret ønske om den famøse undskyldning. 9. august Politiken Mere end en side i PS, skrevet af Alex Frank Larsen og med foto af Klaus Gjede, som begge var til stede i Frederiksted på det famøse tidspunkt. Så meget, at Alex Frank Larsen bruger en del på at beskrive, hvordan han bliver afhørt af politiet, der forsøger at finde ud af, hvem der gjorde hvad. Offerets politik Og så som afslutning citater fra en artikel, hvor man næppe havde ventet at finde noget med relation til øerne. Den findes også 7. august i Politiken, hvor Henrik Dahl i sin klumme "Liv & stil" skriver om offerets politik, om tidens tendens til at kræve undskyldninger og være villig til at give dem. Den retropolitiske tendens, kalder han det, og han slutter sådan: "....Offerets politik er en politik, der er som skabt til den moralistiske tidsalder, vi lever i. Hvor den moralske aldrig vil kaste den første sten, så gør moralisten det glad og gerne, fordi han er evindelig overbevist om sin egen uskyld og fortræffelighed. Det politiske offer udslynger lige så gerne krav og ringeagtsytringer, og kunne lige så lidt drømme om at kritisere sig selv. MEN FREM FOR alt er offerets politik en politik, der er som skabt til en narcissistisk, hvor man kan spejle sig i alle de mennesker, man får til at bukke og skrabe og sige undskyld, samtidig med at man i realiteten aldrig behøver at stille sig selv spørgsmålet: hvem er jeg?..." Henrik Dahl rammer så meget i plet, at man skulle tro han havde kendskab til øerne. For er det ikke lige netop der hunden ligger begravet: Skoleundervisningen på øerne er ikke særlig god, når det drejer sig om historie og fortiden, måske er undervisningen i det hele taget ikke særlig god. Man hører i det mindste tit om problemer med overhovedet at få gode lærerkræfter. 
EL'ROY med efternavnet Simmonds er født, opvokset og bosat på St. Croix. Han har illustreret skolebogen "Clear de Road", hvorfra illustrationen her er taget. EL'ROY har lært sine færdigheder på kunstakademiet i København. 
Portugal 4.650.000 Storbritannien 2.600.000 Spanien 1.600.000 Frankrig 1.250.000 Holland 500.000 Britisk Nordamerika og US 300.000 Danmark 50.000 Andre 50.000 Ialt 11.000.000
Søndagsavisen udkommer i det storkøbenhavnske område i forskellige versioner. Derfor ser man samme artikel i forskellige opsætninger, men indholdet er det samme - og altså i dette tilfælde blandt de bedste om emnet. (En redaktionel bemærkning: Det er samme Kenneth, der har skrevet Politikens Turen går til Caribien).
Søndagsavisen er (såvidt det er redaktøren bekendt) den første til at fortælle, at Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, besøger øerne. Han skal genindvie den renoverede kirke i Christiansted. Her er præsten Lester White glad for, han har sagt ja - men kirkerenoveringen er forsinket, så blev det ikke i forbindelse med 150-års festlighederne, men først i september, Norman Svendsen kom til at prædike i den kirke, der indtil overdragelsen af øerne i 1917 hørte under Københavns Stift.
Jyllandsposten citerer formanden for kommissionen, der tilrettelagde festlighederne, Clarence Heyliger, for at sige: "...Undertrykkerne og sejrherrerne skriver altid historien. De ønsker ikke at sæte fokus på noget, der er ubehageligt for dem...".
Artiklen citerer også fra Hugh Thomas' bog, at slavehandlerne var nogle hårde hunde, men der var noget, de frygtede: "...oprør og tropesygdomme. Op mod 35 procent af besætningerne bukkede under for tropiske sygdomme og infektioner, de havde pådraget sig i Afrika. Hvert ottende skib blev overtaget af slaveoprør..."
Og endnu en artikel af Paula Larrain. Interview med historikeren Uffe Østergaard fra Dansk Undenrigspolitisk Institut om at sige undskyld. Han citeres for: "....Det er utroligt dumt ikke at sige undskyld ved denne lejlighed. Det koster jo ikke ret meget at sige undskyld til dem, det gik ud over...." Og senere hedder det: "...når det nu oven i købet er blevet så moderne at sige undskyld og erkende fejl i internationale sammenhænge..."
Berlingske Tidende har også en lederartikel, som bl.a. udtrykker ".....Selvfølgelig kan man ikke give sig til at undskylde til højre og venstre for ugerninger, forfædre har bedrevet. Til gengæld havde det været rimeligt, hvis regeringen havde sendt en minister til højtidelighederne..." Lederskribenten mener også, det er en dårlig undskyldning, at der ikke var tid for en 150 års fest kan ikke komme som en overraskelse!
På forsiden af Kultursekstionen er der desuden et grundigt interview Svend Holsøe, som Søren Kassebeer har fanget telefonisk inden han kom på Danmarksbesøg for bl.a. at deltage i arrangementet på Nationalmuseet.
Bladet benytter også en baggrundsartikel fra Ritzaus Bureau, skrevet af Niels-Birger Danielsen. Overskriften er, at Danmark burde undskylde slaveriet. Om den famøse undskyldning fra Dronningen, citeres hofmarskallen for at sige, at Dronningen aldrig sender den slags budskaber og fra Statministeriet har RB indhentet svaret, at Poul Nyrup-Rasmussen ikke har noget at sige om sagen.
Om det punkt, der senere blev aflyst hedder det: "...Kl. 18.15: Kurt Ravn bestiger podiet forklædt som Poul Schlüter og udtaler de berømte ord: . Jeg erklærer hermed alle slaver frigide...."
Men for manden på gaden på St. Croix, er det historie, der er blevet fortalt af oldeforældre til bedsteforældre og forældre og sidenhen til ham selv. Han vil fortælle sine egne børn om forfædrenes pinsler og mod. Historien er ikke glemt og bliver det heller aldrig...."
Han skriver bl.a. "....Politiet er under hårdt pres for at finde noget på den omstridte senator Adelbert "bert" Brian. Undersøgelserne har trukket ud, og efterspillet har klart styrket hans position på de gamle danske jomfruøer, nu US Virgin Islands.
Selv politiske modstandere indrømmer, det var en fadæse, at han som folkevalgt senator ikke kom til orde i sin egen by, men blev puffet væk fra tribunen af brutalt udseende vagter. Guvernøren står ret alene med sin iver efter at placere et "ansvar". Det handler knapt så meget om det, der er sket, snarere om det, der kan ske...."
Alex Frank Larsen er nok en af dem, der har været mest grundig som journalist m.h.t. at sætte sig ind i tingene. Hans kendskab til øerne startede, da han som redaktør af Mellemfolkeigt Samvirkes blad "Kontakt" fik lavet et særnummer om bl.a. trekanten Danmark, Ghana, USVI. Et særnummer i anledning af Images of Africa i 1996. Han rejste derud og gik i dybden på en måde, som langt overgår summen af de resultater, de korttidsudsendte journalister har kunne levere. Artiklen slutter med, at han refererer fra en samtale med en senegaleser, UNESCO-direktør Doudou Diène, som efter et besøg ved historiske huse i Frederiksted, der trængte til renovering, sagde: "...Nøglen til en fremtid med fred og forståelse ligger i, hvordan Danmark vil vedkendte sig denne historiske arv.
Set fra slavernes oldebørn kniber det med nøglerne fra Danmark. Tværtimod ser de det officielle Danmark vende ryggen til sin slavetid med en holdning, der bringer mindelser om tamilsagen: Historien er fejet ind under gulvtæppet. Der er intet at undskylde, intet at undersøge. Alle var såmænd bedst tjent med, at hele historien forblev under mulde - måske bortset fra den udbredte (men falske) myte om, at danskerne var de første til at afskaffe slaveriet.
Er det virkelig den danske arv til slavetidens efterkommere, spørger den unge musiker foran tribunen ved Fort Frederik: End ikke Historien vil I dele med os...."
Såvidt Alex Frank Larsens artikel - en af de absolut bedste, og han var selv på stedet. Det kunne man også høre i et par af de radioaviser omkring 3. juli, hvor han blev "kapret" pr. telefon. Om så musikeren, han referer har ret i, at vi ikke vil dele historien med dem, er et helt andet spørgsmål. Men hvis det er sådan, det opfattes på øerne, så er der noget, der skal forbedres....
Hertil kommer jo så, at hvis der er hold i historikernes opfattelse, at hver generation skal skrive sin egen historie, så er det piske nødvendigt, at der er langt mere kontakt mellem den tidligere kolonimagt og øerne end der kan skabes ved en formentlig bedøvende ligegyldig undskyldning. Den vil i hvert fald ikke afklare noget som helst om fortiden - ellers er der noget jeg helt har misforstået.