Mødet med "Wrong-way LENNY"
- eller hvordan en orkan i utide ændrede
St. Croix-ferien for Anne Walbom og Ole Bidstrup
Revideret: 20. december 1999
Udpluk fra teksten til et kommende lyd-diasshow og en kommende
artikel i Dansk Vestindisk Selskabs medlemsblad januar 2000.
Ankomst sent lørdag aften lørdag den 13. November. Allerede søndag til middag hos gode bekendte, der forresten lige ville fortælle, at det møde vi skulle til på Whim tirsdag den 16. november måske ikke blev til noget. Der ligger et "tropical depression" syd for Jamaica og stik imod sædvane, bevæger det sig stik øst. Kort sagt: Det kan nå St. Croix, hvis det udvikler sig til orkan.
Og det gjorde det så. Fra "depression" til "storm" betyder, at lavtrykket fik navn og det blev så det næste på alfabet-listen for 1999, nemlig "Lenny". I løbet af mandagen viste det sig, at Jamaica slap. Men "Lenny" voksede og steg i styrke - og fortsatte øst på hen over det varme caribiske hav med kun 15 miles i timen. Lav bevægelseshastighed over varmt hav er med til at give orkaner større styrke og rotation, så inkaguden Hurracans novemberdreng blev til mere end en uvorn knægt. Han har nu kategori-3 stemplet på ryggen (5 er maksimum på orkanskalaen) og han har tænkt sig at smutte lige hen over vore hoveder.
Han er ydermere så atypisk, at han har fået øgenavnet "Wrong-way Lenny". Fordi orkanspecialisterne i al den tid, man har registreret og gjort sig klog på de farlige snurrebasser - og det er 130 år nu - aldrig har haft en orkan, der bevægede sig stik øst, og heller ikke så sent på sæsonen.
De fleste opstår ude i Atlanten og bevæger sig vestover, hvorefter de drejer af mod nord, for så at skylle de sidste kræfter ind over østkyst-amerikanerne. I slutningen af sæsonen opstår der orkaner i den vestlige del af det caribiske hav og den mexikanske golf, men de går som regel mod nord øst. Her kommer så "Lenny" og går direkte øst og vil ikke gå mod nord. Det ventede alle, og derfor var det så svært at regne ud, hvor han ville skade mest.
Så tirsdag blev til alt andet end at gå til møde. Nu hedder det klargøring til orkan, og foran sig skubber sådan en fyr både højvande, bøger og serverer en forrygende mængde regn.
I de fleste lavliggende områder er folk enten flygtet ind i landet, eller de har barrikaderet sig. I Strandgade i Frederiksted er der lagt sandsække op mod dørene for at dæmme op for det værste orkanscenario i et truet kystområde: Højvande på op til 4 meter og så oven i det bølger på op til 4 meter mere.
Her hvor vi befinder os er der varslet bølgetoppe 7-8 meter højere end den havoverflade, vi ser på lige uden for terrassen. Derfor er vi også blevet flyttet fra kystlinien til en mere sikker og højere belinggende cottage. Vi må ikke længere sidde og kigge på solnedgang på verandaen foran stranden. Nåh, ja der er heller ingen solnedgang og det ER skumsprøjt, der vasker ind mod dig - endda her seks timer før "Lenny" er forudsagt at ramme St. Croix.
De lårtykke stråler vælter ned og det blinker og buldrer over hovederne på os. Vi mindes ikke nogensinde at have set så voldsomme lyn på tværs hen over himlen med det næste i hælene på det foregående. Vi er holdt op med at tænke på noget som helst andet end de næste 24 timer. Advarsler er nu langt mere direkte så - ja, så ryger strømmen, så vi ikke længere kan se "weather channel" på flimmeren. Det kan ellers nok være, man kan få lært at åbne for kanal 27 et kvarter før hvilken som helst time, for så kommer den lokale vejrmelding og i perioder som nu med udsigt til orkan også den specielle "stormwatch". Efter tre timer kom strømmen pludselig igen på denne tirsdag aften. og vi kan på tv-et se de satellit-billeder vi i den grad har vænnet os til. De bekræfter, hvad vi allerede vidste fra radioen, nemlig at det er blevet en kategori 3 orkan (5 er højeste). Det betyder vindstød over 110 miles i timen. I øvrigt er der nu undtagelsestilstand med udgangsforbud. "Lenny" er oppe på 115 miles i vindstød nu, han bevæger sig med 16 miles i timen hen over havoverfladen. Det har stor betydning, at det ikke går hurtigere, for det er over det varme hav, orkaner samler styrke. Derfor har den uvorne knægt vokset sig så stor og stærk. Ingen kan være i tvivl længere. Efterhånden som hver eneste time bragte nye meldinger, bragte det også orkanen tættere på. Ved 23-tiden sagde de, at ved 2-tiden i nat, så begynder vinden at tage til og faren for "rainstorm" er stor. Kvart i 2 om natten - og nu er det blevet onsdag den 17. november - var det pludseligt som om en trommeslager lod mindst 27 stikker tromme løs på bliktaget og påny blev himmelen flænset igennem af lyn i en størrelse og udbredelse, man næppe kan opleve i Danmark. Og tillige så meget og så længe, at man fornemmer en udløsning af svovl i luften. Det er ikke til at få ørenlyd. Og så er det kun en begyndelse....! Men af helt uforståelige grund lykkes det at bilde krop og sjæl ind, at trommeriet på bliktaget var sød visselulle-musik. Måske virker det beroligende på ens anspændthed, selv om det her er barsk alvor. Det er blevet onsdag formiddag og vi nærmer os det maksimale. Meteorologerne og andre specialister siger ting i radioen, der også fortæller hvor beskyttelsesrummene findes og at man ikke skal trodse det udgangsforbud, som guvernøren endnu en gang fortæller om som afslutning på opfordringen om at tage dette her meget, meget alvorligt. "Lenny" har nu vindstød op mod 135 miles og er blevet en kategori 4-orkan. Han er kun 60-70 miles fra St. Croix, stadig væk på vej mod øst, men hvis han begynder at dreje mod nord, så vil orkanens øje passerer ind over St. Croix og da "Lenny" er meget stor i bredde, så vil øjet kunne dække hele øen. Hvis det sker, vil der blive helt stille og måske endda solskin ned igennem det store orkanøje - men det skal man ikke lade sig vildlede af, advarer de i radioen, for så kommer "Lenny" igen med hele sin kategori 4-styrke men med stik modsat vindretning og det er der ikke mange træer og lygtepæle, der holder til. 
Dagen - altså den historiske onsdag den 17. November 1999 - skrider langsomt frem og time for time med mere og mere med hylende blæst og regn. Det er nu, det værste er lige ved at være der. Strømmen er for længst gået - eller rettere afbrudt for ikke at skabe problemer med strømførende, nedfaldne ledninger. Nu er vores lokale generator i gang, men det varede ikke så længe, så stoppede den også. Dagslys ganske vist men også så regntungt at fotoapparatet forlangte lys, altså satte blitz på. Vi er ved at nå til det værste tidspunkt. I radioen hører man om alt - fra enkelte, der ringer ind for at komme til at fortælle "poppy pops", som radioværten hedder, eller hans medvært, ekssenator Holland Redfield, at han og de andre gør et godt job, til de mange bekymrede, der ikke kan komme i kontakt med omverdenen på anden vis og derfor i æteren vil gøre familiemedlemmer opmærksom på, at de er ok. Meldingerne fra de officielle personer bliver skrappere og skrappe. Nu er det meste af Strandgade i Frederiksted oversvømmet og folk flygtet fra husene. Ingen tør opholde sig der mere. Sandsækkene gav ikke megen beskyttelse, de skyllede hurtigt væk. Om vi var begyndt at blive bange? Egentlig ikke, selv om vi overvejede visse beskyttelsesmuligheder i et skab, hvis nu taget skulle blive flået af. Men Vicki og Dick, som driver "Cottages by the Sea" forstod at gi' os tryghedsfølelse, og de nærmest pylrede om os og de andre gæster på stedet. Desuden følte vi, at husene var solidt nok bygget - og alle på øen taler om, at alt, hvad der er genopbygget efter "Hugo" i 1989 og "Marilyn" i 1995 er særdeles solidt lavet. Længere nord er et af strandområder "gone", som de sagde. Ingen strøm og radioen bliver din trøst. Utroligt nok er mange i stand til at telefonere ind og det betyder, at mobilmasterne holder. Det er nu hen under onsdag aften og stilnet en anelse af. Til gengæld fortæller de officielle kilder, at orkanen nu har vindstød på 150 miles og at den derfor nu er i kategori 5 - altså det værste. Nu bevæger den sig kun hen over overfladen med 9 miles mod de tidligere 16, og det betyder ikke kun, at den er længere om at komme videre - den får også større muligheder for at holde sin styrke. En anelse ophold i regnen, stadig enorme vindstød, men opholdsvejret gav mulighed for at samles om stedets nødgenerator. Den kommer i gang - og denne gang holder den. Og det betyder lys inden døre nu, da natten er blevet så mørk, så mørk, så mørk... Tilsyneladende har "Lenny" svært ved at komme videre, han har nærmest forelsket sig i St. Croix. Alligevel mener specialisterne at han trods alt er på vej væk. Det er vi glade for her i Frederiksted, hvor vi synes, vi har fået nok. TV kommer ikke igen foreløbigt, men radioen drøner videre, og utroligt nok med bunker af reklamer i blokke, som gi'r studieværterne en lille pause. Hæslige og overstadige amerikanske reklamer - lige fra hvordan man afbleger sine tænder og til at man skal lave en aftale med doktor ditten og datten, som kan kurere alt fra hårtab til enhver tendens til astma. 
Så er det hele overstået. Torsdag den 18. november er der stadig udgangsforbud, men al tid går med oprydning efter den utrolige ravage "Lenny" fik lavet. Fredag den 19. november blev der udgangstilladelse mellem kl. syv morgen og fire eftermiddag. Så var det muligt at se skaderne i Frederiksted og de var mest med sand-oversvømmelser, som blev flyttet som vi i Danmark flytter med sneplov efter en snestorm. Apropos Danmark, så var vi meget glade, da vi hørte, at Mac på den anden siden gaden havde en fungerende E-mail. Det gav os mulighed for hurtigt at sende besked hjem om, at vi var ok og at alt var gået og at der ikke var sket os noget. Selv om det er irriterende at skulle være hjemme allerede kl. fire, så giver det mening, at folk ikke drøner rundt i buldermørke og kommer til skade mellem nedfaldne træer og elkabler. Det giver tid nok til at frekventere supermarkedet og supplere beholdningen - også af den gode cruzan rom. "Curfew" betyder også, at politiet langt bedre kan beskytte befolkningen og få hold på de omstrejfende kriminelle, der er ude for at score noget. Vi har faktisk set dem passere i bander på ladet af en truck, klar til at ribbe et gennemhullet hus for de resterende værdier. Endelig lørdag den 20. november kunne vi køre til Christiansted. Her kunne vi møde venner, vi ikke kunne fange på telefon. En af dem sagde med i grin, at nu var vi blevet rigtige crucians, vi var blevet "baptised by Lenny". Men hjem igen til Frederiksted inden der kl. 16 igen bliver udgangsforbud. Vel hjemme var det blevet solskin og med mulighed for en god solnedgang. Og det var på ny blevet muligt at bade i de caribiske bølger. Og hvad skete - det blev regnvejr, åh, så herligt. Og med ikke kun med en regnbue, det var skam en dobbeltregnbue ind over Frederiksted. Måtte der være guld for enden. Det kan den by godt bruge til genopbygning. Anne Walbom og Ole Bidstrup
Det store og smukke tamarind-træ ved strandkanten holdt stand, så vores terrasse var uskadt. Men efter en orkan som "Lenny" piskes salt, sand og skum op over alt. Bladene bliver svedet af og træet bliver brunt. Men der går kun få uger, så bliver det grønt igen.