En af de positive ting ved at fortolke Virgin Islands koloniale historie er at forsøge at videregive en højere grad af objektivitet og balance. Det er blevet moderne for nogle historikere og amatørhistorikere med ideologiske mål at afvise det militære apparats betydning som en af grundpillerne i samfundsordenen – hvis det overhovedet nævnes.

Derfor kan den ukritiske læser efterlades med en opfattelse af soldater som anonyme undertrykkere af den arbejdende klasse. Danske soldater gjorde ikke stereotypen om anonymiteten bedre ved mest at omgås andre danskere, fordi det var lettere og mere trygt sprogligt og kulturelt. Ikke desto mindre gør man sig selv en intellektuel og etisk bjørnetjeneste ved at se bort fra dem.

Man kan finde soldater, der udviste exceptionel dedikation, tjenstvillighed og færdigheder, og derfor fortjener at blive anerkendt og husket. Et sådant eksempel er August F. C. Neumann.¹⁾

August Frederik Charles Neumann blev født på Frederiksberg, Danmark, den 29. september 1871. Inspireret af sin morfars, fars (som udmærkede sig i Treårskrigen, 1848-51²⁾) og to morbrødres forbillede, valgte August Neumann en karriere i Det Kongelige Danske Artilleri Korps. Derfor blev han i 1886 som fjortenårig indrulleret på Hærens Elevskole.³⁾ Efter at være afgået som korporal i 1890, fortsatte Neumann med at færdiggøre Underofficersskolen det følgende år.

Med rang som sergent og titel af Kongelig Fyrværker blev August Neumann stationeret ved fæstningsartilleriet i København. I juni 1896 giftede August Neumann sig med Henriette Jusjong⁴⁾ og deres bryllupsrejse gik til Bornholm. Kort efter meldte Neumann sig frivilligt til tjeneste i Den Vestindiske Hærstyrke.⁵⁾ Fra august det år til april 1903 boede familien Neumann (med deres to tilkommende børn Ingeborg⁶⁾ og Harry Charles Edmund⁷⁾ i en bolig for officerer og aftrådte senior officerer, som lå ved siden af militærbarakkerne i Christiansted.

Derefter tjente August Neumann som oversergent på St. Thomas indtil 15. juni 1905.⁸⁾ Efter næsten ni år i Dansk Vestindien vendte August Neumann og hans familie ”hjem” til Danmark. Der tjente han de næste frem år ved kystartilleriet. Men øernes kalden må have været uimodståelig, for i maj 1910 meldte han sig frivilligt til tjeneste i Det Vestindiske Gendarmerikorps.⁹⁾

Neumann og hans familie ankom til St. Thomas fra København d 22. maj ombord på Vestindisk Kompagnis S.S. St. Thomas.¹⁰⁾ Gendarmeriet, der fungerede som militærpoliti, supplerede det civile politi i Christiansted, Frederiksted og Charlotte Amalie, og patruljerede i landdistrikterne fra dets kavaleristation og kvarter på Kingshill, St. Croix.

Det var tænkt som et mere effektivt og økonomisk alternativ til den gamle militærstyrke. Med rang af stabssergent havde Neumann trænings- og kommandoansvar for infanteriet, kavaleriet og ingeniørtropperne, såvel som artilleriet. Han gik ind for ledelse ved det gode eksempel: streng disciplin, fysisk styrke og barmhjertighed. Han var højt estimeret både blandt sine foresatte og underordnede.

Kravene fra hans militære profession afholdt ikke August Neumann fra at være bredt engageret i lokalsamfundet, specielt indenfor undervisning, kultur og sport. Han deltog aktivt som anden bas i ”St. Thomas Singing Club” fra dens stiftelse i 1905¹¹ , og senere som klubbens formand.¹² Han deltog også i ”Danish Speaking Club”, mens han var stationeret på St. Thomas (1903-05).¹³

På St. Croix underviste Neumann, i hvert fald i 1910, i gymnastik og finsnedkeri på den private videregående skole på Estate Richmond nær Christiansted,¹⁴ og i årene 1912-13 var han formand for Christiansted Sangforening.¹⁵

Derudover bestyrede han indimellem Christiansted telegrafkontor og fungerede som landmåler.¹⁶ Et nummer af West End News¹⁷ fra 1913 antydede, at Neumann var ved at starte en nu klub, men det er uvist, om dette refererede til Gendarmeriets fodboldklub, som jævnligt konkurrerede mod det lokale civile hold, eller til den første trop af det danske spejderkorps på øerne.¹⁸

Da ovennævnte udstationering var færdig den 27. maj 1914, var det planen at stabssergent Neumann skulle returnere til Danmark den 1. juni.¹⁹ Hans familie var taget i forvejen året før. Men ombord på Hamburg-Amerika Lines damper i St. Thomas havn fik han et telegram fra det danske forsvarsministerium, som beordrede ham til at returnere til St. Croix. Samme nat klokken 3.30 var der udbrudt brand i administrationskontorerne i stueetagen i gendarmeribygningerne i Christiansted.²⁰ Den spredte sig hurtigt udenfor enhver kontrol og omspændte hele bygningen. Ved et mirakel forårsagede branden ingen dødsofre eller sårede. Guvernør Lars Christian Helweg-Larsen²¹ og den nye kommandør for Gendarmerikorpset, kaptajn F.M.C. Fuglede,²² anmodede specifikt om August Neumanns deltagelse i undersøgelseskommissionen. Det skulle vise sig, at det ikke var uden grund.

Efter brandens slukning blev kontorets pengeskab åbnet. Den kontante lønbeholdning, som havde været betroet til Fugledes forgænger Niels Jørgen Henrik Nielsen Høyer,²³ skulle have beløbet sig til 18-19.000 Dansk Vestindiske franc.²⁴ I stedet var beholdningen langt mindre: 40 franc i guldmønter, 219,75 franc i sølvmønter og 90 cent i kobbermønter, samt tre 100-francsedler, et uspecificeret antal 5-francsedler og 343,35 franc tilhørende den lokale sorte milits, Ordenskorpset.²⁵

August Neumanns tilbagevenden skulle vise sig at være afgørende for undersøgelsen.²⁶ Han mistænkte Høyer for ”uregelmæssigheder” og delte muligvis sin misfornøjelse med guvernør HelwegLarsen.

Ved sit forhør for undersøgelseskommissionen opførte Høyer sig meget nonchalant, og gik så vidt som til at uddele dyre cubanske cigarer til kommissionsmedlemmerne. Da cigarkassen nåede Neumann fjernede han indholdet, og kassen viste sig at have en falsk bund, hvorunder en del af de manglende penge befandt sig! Havde den matematisk kyndige Neumann udregnet forskellen i volumen på de resterende cigarer og kassens indre? Som man kan forestille sig forsvandt Høyers anseelse som dug for solen.

Undersøgelseskommissionen afslørede at Høyer havde oparbejdet en betydelig spillegæld, mens han var afgivet til tjeneste i Belgisk Congo.²⁷ For at slippe for sine kreditorer tog han sin afsked under påskud af sygdom, men genoptog aktiv tjeneste da han vendte tilbage til Danmark. Derefter kan han have forsøgt at holde sig skjult ved at melde sig frivilligt til tjeneste i Dansk Vestindien. Men han tog fejl.

Det hævdes, at Høyers gæld blev skabt af hans kone, som var en meget smuk kvinde med en ekstravagant smag.²⁸ Høyer begyndte at begå underslæb med de militære midler og optog et privat lån for at dække underskuddet.²⁹ Den lettelse Høyer kan have følt ved August Neumanns forestående afrejse må være blevet forvandlet til panik, da han opdagede at kaptajn Fuglede var forventedes snart at ankomme til St. Croix på inspektion.

Af frygt for at blive afsløret besluttede Høyer at ødelægge beviserne på underslæbet ved at sætte ild til papirerne i administrationskontoret.³⁰ Afsløringen af cigarkassen førte til en krigsretssag mod kaptajn Høyer, som blev sat på Fort Christian på St. Thomas under forsæde af guvernør Helweg-Larsen.³¹ Høyer blev dømt for underslæb, svig, falskneri og ildspåsættelse. Han blev frataget sin rang, bortvist fra hæren, idømt tolv års arbejde i Horsens Tugthus og idømt en bøde.

Han skulle betale 14.949,75 franc til statskassen og 9 franc til kolonikassen for at dække andre tab. Dommen blev stadfæstet af Christian X den 30. november 1914.³² Da han nu omsider var befriet for sit engagement i ”Høyer affæren”, begyndte stabssergent Neumann den 17. juli 1914 hvad der skulle vise sig at blive en dramatisk og cirkulær rejse ”hjem”. Han afsejlede fra St. Thomas på den tyske damper Schaumburg med kurs mod Azorerne via Isla Margarita og Port of Spain på Trinidad.

Den 31. juli ankom skibet til Fayal på Azorerne, men her meddelte kaptajnen passagererne, at den kejserlige tyske regering havde inddraget skibet til krigsmobiliseringen, og at de derfor selv måtte finde hjem. To uger senere fik Neumann plads på den portugisiske damper Funchal, som ankom til Lissabon den 21. august. Fire dage senere ankom han til Liverpool ombord på en privat yacht.³³

Nu blev tingene for alvor komplicerede, da de britiske toldbetjente på baggrund af visse ”beviser” klassificerede ham som en ”fjendtlig udlænding” og arresterede ham!³⁴

Det ikke vanskeligt at forestille sig, at Neumanns tyskklingende efternavn, hans militære fremtræden med overskæg a la den tyske kejser, såvel som uniformer med ukendte farver og snit alt sammen ansporede den britiske paranoia. Det gjorde ikke sagen bedre, at Neumann var i besiddelse af en Luger pistol, som han havde fået af officerer fra den kejserlige tyske marine (Der Kaiserliche Marine), da SMS ”Bremen” anløb St. Croix i 1913.³⁵

Da embedsmændene fra det danske konsulat i Liverpool havde bekræftet hans identitet, fik Neumann lov til at fortsætte til Danmark på et neutralt handelsskib – dog uden pistolen, som var blevet konfiskeret af briterne.³⁶ August Neumann nåede København den 29. august, næsten halvanden måned efter hans rejse begyndte på St. Thomas.³⁷

Det må vist kaldes modvind! Vel tilbage i Danmark fortsatte August Neumann med at tjene i artilleriet. Han var den sidste i den danske hær med titlen Kongelig Overfyrværker.³⁸ Han trak sig tilbage fra aktiv tjeneste i 1918 med rang af løjtnant.³⁹

August og Henriette Neumann fejrede deres sølvbryllup i 1921.⁴⁰ Fru Neumann døde den 22. august 1936 og blev begravet fire dage senere på Solbjerg kirkegård.⁴¹ I 1947 giftede August Neumann sig igen med den meget yngre Louise Jensen, som skulle overleve ham.⁴²

Neumanns status som en officer af reserven betød ikke inaktivitet. I løbet af de næste 26 år (1916-42) arbejdede han i Finansministeriet som assisterende chefrevisor (forfremmet til chefrevisor) for Dansk Blindesamfund såvel som for Børnenes Kontor, og i Ministeriet for Offentlige Arbejder som inspektør af danske fyrtårne.⁴³

Under den tyske besættelse af Danmark under anden verdenskrig deltog Neumann i modstandsbevægelsen, hvor han skrev og trykte illegale skrifter.⁴⁴

August Neumann modtog medaljer for 8 og 16 års tjeneste⁴⁵ og hærens medalje for ekstraordinær tjeneste (25 år).⁴⁶ Han blev også hædret af den danske Oddfellow Loge, som han var et mangeårigt medlem af.

Den ultimative anerkendelse af Neumanns arbejde kom den 7. januar 1942 da Christian X gjorde ham til Ridder af Dannebrog.⁴⁷

August Neumann døde i København, søndag den 12. april 1953, 81 år gammel. Han havde levet et langt liv og ved hans død bemærkede hans militære vestindiske kolleger at ”…han havde en dyb social forståelse for sine landsmænd.”⁴⁸ Som tiden er gået, er August Neumann ikke længere kendt på US Virgin Islands, sådan som han var det i 1910, da man skrev at ”Massa Neumann med den store moustache er velkendt af alle mennesker i Dansk Vestindien!”⁴⁹ Dog findes der to meget forskellige mindesmærker over hans arbejde, som bør bemærkes.

Gennem sine år i tjeneste i Dansk Vestindien manifesterede August Neumann en vedholdende kærlighed til øerne og deres beboere. Efter to forudgående forsøg på at købe Dansk Vestindien underskrev USA traktaten i 1916 og overdragelsesceremonien fandt sted den 31. marts, 1917.

Som andre patriotiske danskere havde Neumann været meget imod salget. På Valdemars Dag⁵⁰ , tre og en halv måned efter overdragelsen, bidrog Neumann og flere andre tidligere militære kolleger fra Dansk Vestindien (Zeilau, Markhøj, Sebak og Petersen) til at grundlægge Dansk Vestindisk Selskab. August Neumann blev valgt til selskabets første formand og sad i samfulde 36 år indtil sin endelige sygdom i 1952.⁵¹

Da Harry Neumann var i Danmark efter sin fars død, blev han inspireret til at grundlægge et håndgribeligt minde om hans fars år i militær tjeneste i Dansk Vestindien. Han kontaktede overlevende veteraner eller deres arvinger og foranledigede donation af militaria, såsom hovedbeklædninger, uniformer, udrustning, blankvåben og skydevåben, som var blevet brugt på St. Croix. Denne samling af 500 objekter udgør i dag en vigtig del samlingerne på National Park Services museum i Christiansted.⁵²

1. 1 Denne artikel er baseret primært på papirer og fotografier af August F.C. Neumann, som ejes af forfatteren, samt på samtaler med Neumanns søn, Harry Neumann, over en tiårs periode. Forfatteren påtager sig det fulde ansvar for enhver unøjagtighed ved oversættelser.
2. 2 August Neumanns far, som da var en 24årig sergent, tjente ved Haxthausens batteri. Han fik Dannebrogsordenen for særligt mod. Neumann var afgået fra Militærakademiet (september 1846) ligesom hans to brødre, K.T.W. Neumann (juni 1843) og E.L.U. Neumann (august 1850). “Vore ‘Vestindianere,” Rapporten, Medlemsblad for Elevskolens Minde. Ekstra udgave. Nr. 606. November [5 sider]. 1967:5.
3. 3 Skolen blev grundlagt af Kong Frederik 6 i 1816.
4. 4 Jusjong-familien nedstammede fra Huguenotter. Neumann 1947: xxxii; Rapporten, 1967:5.
5. 5 Neumann, Kongelige dansk vestindiske Rekruttering. Legitimationsbevis for Sergent August Neumann. 25. Juli, 1896. Den Vestindiske Hærstyrke erstattede de gammeldags Kongelige Vestindiske Tropper i 1852.
6. 6 Født 18. maj 1898 og døde 15. oktober 1899, begge dele i Christiansted.
7. 7 Født 20. december 1901 og døde 1987, begge dele i Christiansted.
8. 8 Neumann, Afskedsbevis. Den Kongelig Dansk-Vestindiske Hærstyrke. 15 Juni 1905.
9. 9 Lov om et Gendarmerikorps i Dansk Vestindien. 6. april, 1906. Under den organisatoriske plan, som trådte i kraft det følgende år, blev Den Vestindiske Hærstyrke erstattet af det mere kompakte Vestindiske Gendarmerikorps.
10. 10 The Bulletin (St. Thomas), 1910: 24. maj, side 2, ”Passengers Arrived”.
11. 11 Lightbourn’s Mail Notes (St. Thomas), 1905: 17. maj, side 2. St. Thomæ Tidende, 1905: 17. maj, side 2.
12. 12 St. Thomas Singing Club. “By-Laws, adopted June 24, 1904.”  St. Thomas: Lightbourn’s Press. Underskrevet ”A. Neumann, formand.”
13. 13 Bulletin (St. Thomas), 1906: 28 august, side 2.
14. 14 Rapporten, 1967:5.
15. 15 Christiansted Sangforening, reklame, 1912, 1913.
16. 16 Rapporten, 1967:5. George Balfour Fleming, Estate La Grange, St. Croix er indehaver af en minutiøs kopi af Peter Lotharius Oxholms kort over St. Croix fra 1799, lavet af August Neumann med hans underskrift og opmålingsnoter.
17. 17 West End News, 1913: 4. november, side 3.
18. 18 Personlig kommunikation med Harry Neuman, 1976-1985.
19. 19 Neumann, Afskedsbevis. Den Kongelig Dansk-Vestindiske Gendarmerikorps. 27. maj, 1914.
20. 20 Militærbygningerne i Christiansted blev bygget i 1792 til at huse en væsentlig forøgelse i hovedbyens garnison, som var en konsekvens af Den Franske Revolution og slaveoprøret på St. Domingue (senere Haiti). De øvre stokværk af træ husede sovesalene.
21. 21 Helweg-Larsen var født i 1860 i København. Hans tjeneste i Dansk Vestindien omfattede St. Croix (1886-95), agerende politimester på St. Thomas (1895-98), dommer ved underretten i Frederikssteds jurisdiktion (1898-1900), guvernementssekretær (1900-12) og guvernør (1912-16). Han døde i 1934 i København. Hans ordner omfattede Ridder af Dannebrog, Den Røde Ørns Orden (Preussen) og Kommandør af Dannebrog (Kay Larsen, Guvernører, Residenter, Kommandanter og Chefer samt enkelte andre fremtrædende Personer i de tidligere danske Tropekolonier. København: Arthur Jensens Forlag. 1940:74).
22. 22 Fuglede, som var karriereofficer ved infanteriet, beholdt kommandoen over Gendarmerikorpset indtil dets opløsning efter overdragelsen af suveræniteten over Dansk Vestindien til USA den 31. marts, 1917.
23. 23 Høyer var født i 1876 i Odder, Danmark. Han blev optaget i den danske hær i 1895. Efter skolegang på Koloniskolen i Bruxelles accepterede han en stilling som provinspolitichef i Belgisk Congo (1904-1907) med rang af kaptajn. Høyer forlod Congo under påskud af sygdom og returnerede til tjeneste i den danske hær. Efterfølgende tjente han ved Det Vestindiske Gendarmerikorps som premierløjtnant af andet kompagni (St. Thomas) i 1909. Høyer blev udnævnt til agerende finansminister i 1910 og forfremmet til fuld kaptajn to år senere (Sten Lundø, ”Da Gendarmerikasernen på St. Croix Brændte”, Sidens Saxo, nr. 2, 22. årg., 2005:19).
24. 24 In 1905 blev en nu møntfod udsted i Dansk Vestindien bestående af ”dalere”, ”franc” (fem på hver daler), ”cent” (tyve på hver franc) og ”bits” (fem på hver cent). Sedler blev udsted med værdi fra 5 til 100 franc. Der blev udmøntet guldmønter med to værdier: 10 daler/ 50 franc, og 4 daler/20 franc. Sølvmønter blev udmøntet i 2 franc/40 cent, 1 franc/20 cent og 10 cent/50 bits. Kobbermønter blev udmøntet i 2 cent/10 bits og 1 cent/5 bits (Lincoln W. Higgie, The Colonial Coinage of the U.S. Virgin Islands. Racine, Wisconsin: Whitman Publishing Company. 1962:28-30)
25. 25 Lundø, 2005:17-18. Den paramilitære milits, Ordenskorpset, blev etableret ved kongelig proklamation i 1906, samtidig med gendarmeriet. Militsen bestod af kvalificerede sort mænd, som var i god fysisk form og minimum 18 år gamle. De var uniformerede, bevæbnede og blev trænet af gendarmeriet. Selvom militsen i teorien udgjorde en mandskabsressource i tilfælde af naturkatastrofer eller civil uro, blev den ikke betragtet som pålidelig nok til at blive indsat under landarbejderstrejken i 1916. I dets korte historie blev Ordenskorpset stort set kun anvendt til ceremonielle opgaver. Det blev opløst ved Transfer i 1917.
26. 26 Personlig kommunikation med Harry Neumann.
27. 27 Lundø, 2005:17.
28. 28 Personlig kommunikation med Harry Neumann.
29. 29 Dette lån optog Høyer hos landfysikus Kalmer, direktør Johansen og planter Nelthropp (Lundø, 2005:19)
30. 30 Lundø, 2005:20-22.
31. 31 Lundø, 2005:21.
32. 32 Lundø, 2005:21.
33. 33 Neumann, Patent. Hæderstegnet for god Tjeneste ved Hæren, Krigsministeriet. 26. september, 1947:xvii-xxv. Vice-Consulat de Danemark à Fayal (Açôres). “Certification for August Neumann.” 14. august, 1914. Neumanns ukendte opholdssted foranledigede følgende kommentar i West End News, 1914: ”Vi undrer os over hvad der er blevet af vor ven stabssergent Neumann. Da Hr. H. Larsen, hospitalsinspektør, forlod Danmark med S.S. United States, var han endnu ikke vendt tilbage og fru Neumann sagde, at det sidste brev hun fik fra ham var fra Trinidad.”
34. 34 Neumann, 1947:xxvi.
35. 35 ”Bremen”, som var den første let armerede krydser og navngiver til denne klasse af skibe, blev søsat i 1903. Skibet havde et volumen på 3.250 tons og kunne skyde en hastighed på 23,5 knob (B. Weyer, Taschenbuch der Kriegsflotten.  XII Jahrgang. München: J. F. Lehmann’s Verlag. 1912:152).
36. 36 Royal Danish Consulate, Liverpool. Request on behalf of August Neumann. 26. august, 1914.
37. 37 Neumann, 1947:xxvi.
38. 38 Rapporten, 1967:4.
39. 39 Soldaterbyby…til Afskedsfest 1918 i Officersmessen paa Kastrupfort.” 1918.
40. 40 Antonie Schønberg, Sølvbryllupstelegram, 19. juli, 1921.
41. 41 Fru Henriette Neumanns Jordefærd, pamflet, 1936.
42. 42 Louise blev beskrevet som: ”…en fuldblods nordjyde fra Frederikshavn…”, Rapporten, 1967:5.
43. 43 Neumann, 1947:xxxi. Også personlig kommunikation med Harry Neumann.
44. 44 Personlig kommunikation med Harry Neumann.
45. 45 Neumann, Patent. Hæderstegn for 16 Aars Tjeneste. Krigsministeriet. 31. juli, 1906. Neumann, Afskedsbevis. 1905.
46. 46 Neumann, 1947.
47. 47 Neumann, Reskript af 7. januar 1942, Ordenskancelliet, 1942.
48. 48 Harry Edmund Neumann,  August Frederik Charles Neumann. Maskinskrevet manuskript, 1953.
49. 49 C. Nellemann Hempel, ”Fra Vestindien”, Underofficiersbladet, nr. 19, 10. årg.
50. 50 15. juli.
51. 51 Neumann designede også Dansk Vestindisk Selskabs logo.
52. 52 Forfatteren, som har arbejdet som kurator for National Park Service museums samlinger på St. Croix fra 1984-2002, har katalogiseret Neumanns militaria i 1976.

Tilbage