Generalforsamling 2018 - den 24. oktober
Selskabet afholdt den 24. oktober 2018 ordinær generalforsamling med denne dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om Selskabets virksomhed i perioden
  3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab
  4. Fastlæggelse af budget for indeværende og næstkommende regnskabsår, herunder fastlæggelse af medlemskontingent
  5. Behandling af fremsatte forslag a. Bestyrelsen indstiller at DWIS indmelder sig i Danmarks-Samfundet. DS har støttet selskabet med 2 faner, flag og vimpler til vore venner på øerne. Medlemskabet vil ligeledes gøre det muligt for DWIS at få udskiftet sin gamle fanedug uden udgift. Årligt kontingent udgør 200-dkr
  6.  Valg til Selskabets bestyrelse
  7. Valg af revisorer og en revisorsuppleant 
  8. Eventuelt.

Medlemmer kan læse referatet her.

Konstituering af ny bestyrelse efter generalforsamling den 24. oktober 2018
Efter generalforsamlingen 2018 blev bestyrelsen konstitueret således:

Formand        Lars Hven Troelsen 
Næstformand Ebbe Tor Andersen
Kasserer Hans Jørgen N. Laursen
Bestyrelsesmedlem         Anne Walbom
Bestyrelsesmedlem Dorte Påske

Bestyrelsesmedlem og

redaktør af medlemsblad

Michael Keldsen

Bestyrelsesmedlem

Anna Monica Villa

Bestyrelsesmedlem

Torben Jerø

Bestyrelsesmedlem

Kasper Nygaard Jensen

Bestyrelsesmedlem

Gerda Brown

Bestyrelsesmedlem

Rannveig Reumert


Hør foredraget "The Fireburn i 1878" den 24. november kl.  14:00 i Horsens eller den 28. november kl. 19:00 i Valby
Jens Willumsen vil holde et foredrag med titlen:  FIREBURN 1878.  DET STØRSTE OPRØR I DANSK VESTINDIENS HISTORIE.

Der har været flere oprør i Dansk Vestindiens historie: 1733 på St. Jan, 1848 som endte med emancipationen, og Fireburn i 1878.

Fireburn var en arbejderopstand, den voldsomste i Danmarkshistorien, målt i dødsofre. 2/3 af Frederiksted by blev brændt ned sammen med  ca. 50 sukkerplantager.
Men viden om, hvad der egentlig skete, og hvorfor, har hidtil været meget begrænset. Vi har hørt om Queen Mary, og måske har nogle også besøgt gravene i Frederiksted for de to danske soldater, der blev myrdet under opstanden.

Der er bevaret over 1700 protokolsider med forhør efter Fireburn,  og gennem arbejdet med disse og andre arkivalier, er det blevet  muligt at skabe et mere detaljeret billede af, hvad der foregik.

Nogle stikord til, hvad vi vil høre nærmere om:

  • Starten på oprøret
  • Begivenhederne i Frederiksted, og nedbrænding  af 2/3 af byen
  • Bandernes hærgen på landet,  hvor ca. 50 plantager blev brændt
  • Mordet på de 2 danske soldater
  • Standretten og de 12 eksekutioner
  • De anrettede skader
  • Årsager til oprøret
  • Og lidt om de fanger der blev sendt  til moderlandet, herunder ”Queen Mary”.

Tilmelding senest den 17. november

 

Uddeling af Specialprisen 2018

Dansk Vestindisk Selskab uddelte den 10. juni 2018 Specialprisen 2018 til to studerende, der gennem deres specialer skrevet som led i deres studier har gjort en særlig indsats for at beskrive tiden med dansk kolonistyre.

Specialerne blev tildelt:

Camilla Lund Mikkelsen for specialet "Postkoloniale dialoger i kunsten. En analyse af udstillingen "Blinde Vinkler" i et transnationalt perspektiv".
 
Specialet blev afleveret i faget ved Kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, marts 2018 og undersøger hvordan kunst bidrager til nye dialoger om kolonialisme og kolonialitet med udgangspunkt i kunstens sprog gennem en analyse af udstillingen ”Blinde Vinkler”.

Specialet tildeles førstepræmien på grund af et højt akademisk og teoretisk niveau i et enormt komplekst felt. Specialets behandling af udstillingen ”Blinde vinkler” opsat på Det Kongelige Bibliotek i 2018 formår at omsætte en teoretisk kompleksitet til en nuanceret, kritisk analyse af udvalgte værker i udstillingen. Mikkelsens speciale benytter sig af postkolonialisme og hvidhedsstudier i en dybdegående kunst- og kulturanalyse af fire værker fra udstillingen og derved bringer Mikkelsen elegant kunsthistorien ind i samtalen om Danmarks koloniale fortid. Gennem sine komparative analysenedslag og diskussioner formår Mikkelsen at vriste samtalen ud af et decideret dansk rum og ind i et bredere europæisk perspektiv på koloniale subjekter.
Desuden bringer Mikkelsen en række nye spørgsmål i spil om, hvordan narrativer om den ’fælles’ koloniale fortid skal forstås i den fremadrettet dialog om en fælles fortid. Overordnet viser analysen, hvordan specialets temaer indbyrdes relation formidler komplekse spørgsmål om kolonialisme og kolonialitet på en måde, som åbner for refleksion og selvkritik i den tidligere koloniale metropol.
Generelt demonstrerer specialet en høj faglig standard og derfor har Dansk Vestindisk Selskab besluttet at tildele specialet førstepræmien.

Emilie Paaske Drachmann for specialet  "Omvendingens dronning. En analyse af et erindringsmo(nu)ment"

Specialet blev afleveret i faget Kultur og formidling ved Syddansk Universitet Universitet, i maj 2016 og undersøger den kollektive erindring af den danske slavehistorie i Dansk Vestindien med udgangspunkt i Jeannette Ehlers’ forslag om at rejse en mindeskulptur foran Vestindisk Pakhus i København.

Specialet tildeles andenpræmien på grund af et fagligt højt niveau og evnen til at kunne bevæge frem og tilbage i forskningsfeltet, hvori Drachmann bestemt er i omgangshøjde med forskningen i feltet. Specialets teoretiske indgangsvinkel til kollektiv erindring diskuteres på fornemmeste vist gennem forskellige relevante ståsteder og bidrager med interessante og tankevækkende diskussioner om koloniale mindesmærker. Specialets abstraktionsniveau er højt og specialet argumenterer for, at den forslåede mindeskulptur tilbyder en alternativ forståelse af den dansk-vestindiske historie end den standardiserede fortælling. Overordnet viser analysen, hvordan mindesmærket ikke skal betragtes som et isoleret objekt, men som et knudepunkt i et netværk, der indeholder adskillige andre elementer som den kollektive erindring af slavetiden, samtidige debatter og diskurser i landets medier, kvarteret Frederiksstaden og Det Vestindiske Pakhus samt de intenderede beskuere for at nævne et udvalg.

Generelt demonstrerer specialet et særdeles solidt akademisk håndværk og derfor har Dansk Vestindisk Selskab besluttet at tildele specialet andenpræmien.

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Lars Hven Troelsen - Strandøre 19, 2100 København Ø - Tlf. 4051 9495.

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.