Skip to main content

Digitale udstillinger

Galleri

Bibliotek

Webshop

Kommende arrangementer

Selskabet holder i løbet af året forskellige arrangementer. Nogle arrangementer er kun for medlemmer, men der er også arrangementer, hvor enhver med interesse for arrangementet kan deltage. F.eks. er arrangementer med foredrag åbent for enhver, der har interesse i arrangementet.

Vores næste arrangement er dette:

Selskabet holder i løbet af året forskellige arrangementer. Nogle arrangementer er kun for medlemmer, men der er også arrangementer, hvor enhver med interesse for arrangementet kan deltage. F.eks. er arrangementer med foredrag åbent for enhver, der har interesse i arrangementet.

Vores næste arrangement er dette:

Medlemskab

Dansk Vestindisk Selskab er stedet, hvor mennesker med interesse for de gamle danske øer i Caribien mødes. Nogle har den historiske interesse, andre nedstammer fra mennesker, der boede på øerne dengang, de var danske og andre har blot været på ferie derude og fået interesse for øerne.

Som medlem har du mulighed for at deltage i medlemsmøder og forskellige andre aktiviteter, og du får mulighed for at mødes hvert andet år med mennesker fra US Virgin Islands og stifte nye venskaber eller genopfriske gamle. Et medlemskab koster 350 kr. om året eller 400 kr. hvis du ønsker medlemsbladet tilsendt pr. post.

Fornyelse af medlemskab 2024
Eksisterende medlemmer kan forny deres medlemskab for 2024 ved at betale kontingent her.

Klik her for at betale kontingent for 2024


Medlem på prøve?

Er du interesseret i Dansk Vestindien tilbyder vi, at du gratis kan blive medlem på prøve i 12 måneder. Under "Klik her for at melde dig ind" vælger du blot "Jeg vil gerne tegne et prøvemedlemskab" og du vil først blive opkrævet kontingent efter 12 måneder.

Nyt medlem?
Klik her for at melde dig ind

Seneste medlemsblad

I seneste nummer af vores medlemsblad MAGASINET kan medlemmer læse om bl.a.

  • N-ordet på 5 og 6 bogstaver
  • Nye bestyrelsesmedlemmer
  • Holger Fogs forunderlige rejse til Dansk Vestindien
  • Sverige hædrer dansk-vestindisk slavedreng
  • En tegning fra Frederikssted
  • Viften
  • Drengen fra Tivoli vender tilbage i ny bog
  • Den grænseløse profession – danske farmaceuter 1840-1923
  • En tip-tip-tipoldefars levned
  • In search of identity – nyheder
  • The step-street project


Klik her for at hente medlemsbladet.
NB:
Kun  for medlemmer - log på først !

Transkriperede dokumenter om bl.a. Peter von Scholten

Vi præsenterer på denne side en række udvalgte artikler baseret på transkripering af en lang række håndskrevne dokumenter om bl.a. Peter von Scolten. 

Transkriperingen, der er foretaget af Jens Villumsen, medlem af Dansk Vestindisk Selskab, gør det muligt nu for enhver at læse ellers vanskeligt tilgængelige håndskrevne dokumenter. I vores Bibliotek finder du under "Dokumenttype>Arkivalier" samtlige de dokumenter, som er transskriperet.

Vi bringer her et udvalg af disse.

Peter von Scholtens administrationshåndbog

I forbindelse med jobbet som General-guvernør over de vestindiske øer, havde Peter en administrations-håndbog, hvor de gældende forordninger, reskripter, regler, love osv. var noteret, ordnet efter emner.

Bogen har været holdt ajour med nye bestemmelser, dog tilsyneladende ikke efter 1833. Læs her den fulde tekst af den transskriberede administrations-håndbog.

Download administrationshåndbogen

Private breve til Peter von Scholten fra kong Christian 8 og fra dronning Charlotte Amalie

I Rigsarkivet ligger en pakke med breve til Peter von Scholten.

Iblandt disse breve er flere personlige breve fra kong Christian 8 fra perioden 1840-1844, og et enkelt fra dronning Charlotte Amalie fra 1839. Disse breve, som er sendt sideløbende med de officielle breve, indeholder information, som bringer os nærmere på de pågældende personer og deres familie. Som eksempler kan nævnes:

  • kongens kondolence ved Peters døtres død, Adelgunde i 1841 og Francisca i 1844
  • kongefamiliens glæde over deres søns bryllup (den senere kong Frederik 7’s andet ægteskab med Caroline Mariane af Mecklenburg-Strelitz) i juni 1841
  • kommentarer til misforholdet mellem Scholten og Oxholm
  • dronningens positive kommentarer til Scholtens ”anordninger i henseende til kirke og skolevæsenet”.

Nogle af disse breve er desuden at finde afbildet og oversat til engelsk i Carlo Christensens bog ”Peter von Scholten” fra 1955, trykt på Carlo Christensens ven Gadgaard Nielsens bogtrykkeri i Lemvig. 

Læs her den fulde tekst af de transskriberede breve.

Peter von Scholtens skrivelse til forsvareren C. N. David i forbindelse med retssagen efter emancipationen

Ved retsopgøret imod Peter von Scholten efter hans hjemkomst efter emancipationen, havde han C. N. David som sin forsvarer.

I C. N. Davids privatarkiv ligger en skrivelse fra Peter von Scholten, med supplerende forklaring til sagen.

Læs transskriptionen af Petervon Scholtens skrivelse

C. N. Davids privatarkiv er ikke scannet, og derfor ikke tilgængelig på Rigsarkivets internet. Affotografingen af Peters skrivelse er her samlet i et PDF-dokument. Se her affotograferingen af Peters skrivelse fra C. N. Davids privatarkiv.

Peter von Scholten beordrer Oxholm til at tage over

Da Peter von Scholten 3. juli 1848 havde gennemført Emancipationen, fik blev han syg, og han sendte 8. juli 1848 dette brev til guvernøren for St. Thomas, kammerherre Oxholm, og beordrede ham om straks at overtage generalguvernørembedet .

Se transskriptionen her.

Skifte efter Peter Carl Frederik von Scholten og hustru Ane Elisabeth, f. Thortsen

Skiftet blev gennemført som eksekutorbo ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission. Det blev påbegyndt efter Peters død i Altona 26/1 1854, da han sad i uskiftet bo efter hustruen, og blev afsluttet 27/5 1856.

Skiftesagen indeholder blandt andet Peters testamente, samt det codicil, som Peter fik lavet meget kort tid før sin død.

Desuden indeholder det mange detaljer, som giver et godt indblik i Peters sidste år i København og hans ejendele.

Arkivpakken med skiftet var ikke scannet, da den i 2016 blev transskriberet. Derfor er der ikke i transskriptionen angivet link eller opslagsnumre.

Det transskriberede dokumenter kan hentes her: Klik her..

Retssag i 1780 på Tortola om kapringen af det danske skib "The Tiger"
  • Udgivelsestidspunkt : 29. august 2023
  • Forfatter: Jens Villumsen
  • Dokumenttype: Arkivalier
  • Institution: Dansk Vestindisk Selskab
  • Emnekategori: Gendarmer, militær, marine og toldvæsen, Samfund og historie

6. oktober 1779 blev briggen ”Tiger” (The Tiger), som tilhørte det Kongelige Danske Vestindiske Handelsselskab, kapret af det private kaperskib ”Admiral Barrington”. Det danske skib, der blev ført af skipper James Prince, blev ført til Tortola, hvor retssagen foregik. Det private kaperskib var ejet af englænderen Henry Mears. Retssagen om skibet strakte sig til 8. april 1780, og blev en kostbar affære.

Læs dokumenterne om retssagen her

P. Bangs Vestindien-rejse 1815-1816
  • Udgivelsestidspunkt : 29. august 2+23
  • Forfatter: Jens Villumsen
  • Dokumenttype: Arkivalier
  • Institution: Dansk Vestindisk Selskab
  • Emnekategori: Mennesker, Samfund og historie

I et privat arkiv på Rigsarkivet ligger en lille dagbog, ”P. Bang Vestindien-rejse 1815-1816”.

Mandens fulde navn er Peter Kraft Bang, født 19/8 1794. Han blev 11/2 1813 løjtnant i Søetaten, begav sig ved årsskiftet 1815/16 ud på en rejse til Vestindien.

På rejsen førte han sin dagbog, og lavede en række optegnelser om sine iagttagelser, både til søs og på øerne.

Dagbogen slutter temmelig pludseligt 15/7 1816, for han døde i Vestindien 29/7 1816 af klimatfeber.

Læs her den fulde tekst fra hans dagbog

Orientering af franske ambassadører 1671
  • Udgivelsestidspunkt : 29. august 2023
  • Forfatter: Jens Villumsen
  • Dokumenttype: Arkivalier
  • Institution: Dansk Vestindisk Selskab
  • Emnekategori: Samfund og historie

Da man skulle i gang med den egentlige kolonisering af St. Thomas i 1671, valgte man 22. marts 1671, forinden afrejsen at orientere den franske ambassadør i Danmark, Mr. de Trelon.

Se dokumentet og læs transskriptionen her

Denne skrivelse opbevares i det franske Nationalarkiv, i Fonds Généralités, Carton 94, dossier 896.

Danmarks sorte samvittighed - tre film om vores tid som kolonimagt

Film 1: En sort hvid historie - Vores rigdom, deres ulykke.

Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 min 22 sek.
Slave- og sukkerhandel skabte enorme formuer - og var med til at betale for nogle af de flotteste bygninger i København. Et par afrikanske studerende på byvandring er overraskede. De kendte naturligvis til slavetiden, men ikke til Danmarks involvering. Den bestod blandt andet i, at man avlede slaver som man avlede husdyr. For at sikre nye slavebørn til sukkermarkerne. En efterkommer fortæller, hvordan hans berygtede forfader Hans West, var med til det. Et par unge danske forskere fortæller om, hvordan Afrika i de år blev drænet for mennesker.

Film 2: Frihed og salg - To versioner af samme historie.

Se filmen på Youtube her. Spilletid 27 min 51 sek.
I Danmark og på de amerikanske Virgin Islands fortælles historien om afskaffelsen af slaveriet på meget forskellige måder. På øerne har de ikke meget respekt for den danske version og for de danske helte. I tiden efter slaveriet gik det kun værre. Danskerne mistede interessen for øerne, fordi de ikke gav penge. Og befolkningen blev overladt til dens egen skæbne.

Film 3: Danmarks sorte samvittighed - Undskyld eller ... 

Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 mni 10 sek.
Danmark solgte sine øer i Caribien - og så glemte vi nærmest alt om dem. Danmark har intet  mindesmærke for de 100.000 afrikanere, der blev ført til De vestindiske øer som slaver. Det undrer man sig over på De amerikanske jomfruøer. Efter slaveriet blev det ved med at gå ned ad bakke. Den sorte befolkning døde af sygdomme og fattigdom. Til sidst var der så få mennesker, at det ikke længere var muligt at drive sukkerplantagerne. Der manglede arbejdskraft. Og så solgte Danmark øerne. Lokalbefolkningen blev ikke spurgt. USA tog over  med en militær regering af hvide officerer fra de amerikanske Sydstater.

På øerne er der nogle, der mener, at Danmark burde give en undskyldning. Andre mener, at vi hellere bør kigge fremad - og se om vi kan finde en fælles forståelse af, hvad det egentlig var der skete.

Vejen til historisk viden - udvalgte artikler i medlemsblade

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter: Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.

Læs mere . . . .

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009

I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."

Læs mere . . . .

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916
Forfatter: Magne Juhl
Artikel udgivet: November 2017

Det kan være svært at se, hvordan orkanen  i 1916 var i forhold til orkanerne i år. Den 9. oktober 1916 var der ifølge  www.stormcarib en vindstyrke på 110 miles per time og et barometertryk på 963 mbar. Det svarer til en kategori 2 hurricane eller mere, idet der ved en kategori 3 anføres fra 964 til 945 mbar.
Atlantic link