Medlemsmøde SLAVEOPRØRET PÅ SANKT JAN

TAASTRUP MEDBORGERHUS, STORE SAL, TAASTRUP HOVEDGADE 71, 2630 TAASTRUP
MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2025, KL. 18.00.

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.

Tag til Vestindien med Louise Sebro, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, og få en rundvisning i et mørkt kapitel af Danmarks kolonihistorie. (Kilde: om bogen på Forlaget Saxo).

Danmarks fortid som slavenation er til debat i disse år – heldigvis da. For det er et af de moralske lavpunkter i vores danmarkshistorie, og vi har brug for løbende at diskutere hvordan vi forholder os til den og hvordan vi håndterer det i nutiden.

Vi taler tit om det, som om perioden var noget statisk. Som om der ikke var en udvikling fra vi overtog Sankt Thomas i 1670’erne og til den modvillige frigivelse af de sidste slaver af Peter von Scholten i 1848. Det er naturligvis forkert. Ligesom forestillingen om, at slaverne ikke kæmpede imod slaveriet, er det. Faktisk havde vi et stort slaveoprør i 1733, endda et oprør der i begyndelsen havde en vis succes.

Oprøret fandt sted på et tidspunkt, hvor de danske kolonier stadig var ved at etablere sig. Det stod klart, at man ikke kunne klare sig med at sende danskere derned, for appetitten på plantagearbejde var ikke særlig stor selv blandt fattige og straffefanger i Danmark, og for at kunne drive plantagerne importerede man i rasende hast slaver fra Afrika. Det betød dels at antallet af soldater i forhold til antallet af slaver var meget lavt. Og dels at mange af slaverne ikke var født på øerne, men kom fra Afrika, hvor en stor del af dem kom fra samme område og samme nation, der nyligt havde tabt en krig på kontinentet.

Alligevel så ikke alle slaver sig som havende fælles interesser, og selv da oprøret var på sit højeste deltog ikke alle i det. Selvom europæerne betragtede dem under ét, var det ikke sådan de så sig selv – og som århundrederne skred frem skete der også store forandringer med dels plantagerne og dels befolkningssammensætningen på de vestindiske øer.

Alt dette og meget, meget mere kan Louise Sebro fortælle om, med basis i sin fortættede og læsværdige ”Slaveoprøret på Sankt Jan,” der med udgangspunkt i ét oprør formår at give nye vinkler og masser af viden om slaveriet i danskvestindien. Om brutaliteten og fornedrelsen. Om arbejdet og afgrøderne. Om soldater, ejere og frigivne. Og om de modige mænd og kvinder (kvinderne deltog nemlig også!) der rejste sig mod uretten og overmagten og som betalte dyrt for det.

Pris for medlemmer kr. 125

Pris for ikke medlemmer kr. 150

Der vil blive servereret 2 stk. smørrebrød + kaffe/the

Tilmelding via hjemmesiden senest søndag den 16.februar 2025.