Dansk Vestindisk Selskab 1917 til 2017

Beskrivelse På Valdemarsdag den 15. juni 2017 var det 100 år siden, Dansk Vestindisk Selskab blev stiftet. Bestyrelsen besluttede, at jubilæumsbogen skulle vise et udpluk af de aktiviteter, som kendetegner os og så selvfølgelig noget om foreningens historie gennem tiden. Bogen består først og fremmest af en række portrætter af nogle af foreningens medlemmer, der gennem fortællingen knytter forbindelsen mellem Danmark og Dansk Vestindien – det nuværende US Virgin Islands.

I bogen er der følgende kapitler:

1. Anne Walbom (Selskabets formand 2003-2019) fortæller om hendes ”Tipoldemor Anna Pauline Hansen, der blev født som slave”.
   
   
2. Hans Lawaetz, formand for The St. Croix Friends of Denmark Society, fortæller om ”De stærke bånd der knytter os sammen”.
   
   
3. Marlene Petersen Boschulte, formand for St. Thomas/St. Jan Friends of Denmark Society, Inc. fortæller om at ”Danmark er et sted jeg vender hjem til”.
   
   
4. Jens Benoni Willumsen, slægtning efter Anna Heegaard´s niece Agnes og det medlem, som har været med længst, fortæller om ”Generalguvernørens indbo endte på Fyn”.
   
   
5. Bjørn West, hvis forfader Hans West, der var uddannet præst stadig huskes på øerne, for hans arbejde med at få slaverne til at avle flere sunde og stærke børn fortæller om ”Efternavnet skræmmer”.
   
   
6. Anna Monica Villa, født på St. Croix og opvokset på St. Thomas, det at møde en dansk mand på St. Thomas og flytte til Danmark, og blive gift, fortæller ”Jeg føler mig som brobygger”.
   
   
7. Dorte Paaske, næstformand i DVS, fortæller om ”Tante Lats himmelseng”. Dorte besøgte som barn sin mormor på Lolland, hvor den fine himmelseng af maghoni stod på loftet.
   
   
8. Ulrik Lauridsen, fortæller om ”Gendarmen solgte sodavand og postkort”. Hans farfar Andreas Lauridsen rejste til St. Croix i 1911, og Ulrik har netop udgivet bogen ”I min farfars fotospor”.
   
   
9. Edith Christiansen, fortæller om ”Morfar solgte alt og tog hjem”. Hendes morfar havde været inspektør ved Richmond-fængslet uden for Christiansted, og rejste hjem med hele familien til Danmark efter øernes salg i 1917.
   
   
10. Karin Gert Nielsen, turistchef, Dansk Vestindisk Turistkontor, fortæller om ”Nye flyforbindelser og historisk vingesus øger dansk turisme til tidligere koloni”.
    
    
11. Peder Wiben, historielærer på Næstved Gymnasium, fortæller om ” Tavsheden skal brydes”. Målet er at give eleverne større viden om slaveriet og slavehandlen på tværs af Atlanten og forståelsen af dens betydning. Emnet har ikke været nævnt i historiebøgerne.
    
    
12. Hans Jørgen Needenskov Laursen, kasserer i Dansk Vestindisk Selskab, fortæller om ”Søster Maren og de sorte børn”. Hans oldemors søster blev af Diakonissestiftelsen i 1908 sendt til Dronning Louises Børnehjem, St. Croix for at hjælpe de forældreløse og forsømte sorte børn til et bedre liv.
    
    
13. John Brown, fortæller om sin farfar ”Den blinde passager blev en verdensmand”. John fik først som voksen kendskab til, at hans farfar boede i København, og nåede at møde ham et par gange inden han døde. At få kendskab til sin farfars livshistorie har bidraget til, at han nu forstår sin egen identitet.
    
    
14. Dansk Vestindisk Selskab 100 år: ”Fra Gendarmklub til Venskabsforening”, der fortæller foreningens historie gennem 100 år.
    
    
15. Venskabsrejserne eller The festivals, som de kaldes på øerne, har fra begyndelsen været et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen for at holde relationerne på tværs af Atlanten i live.
    
    
16. I afsnittet ”En venskabsrejse tilbage i tiden” gives der bl.a. et indblik i den første venskabsrejse i 1967, i 50 året for The Transfer, hvor flybesætningen var med til festerne.
    
    
17. ”Da julemærket vendte tilbage til Vestindien”. Det gamle dansk-vestindisk julemærke udkomst sidste gang i 1916, men genopstod i en moderne version i 1987. Hovedkraften bag lanceringen var Nina York, der er dansk, men har boet på St. Croix i mere end 40 år. Nina York fortæller historien om arbejdet med julemærket, der blev udgivet sidste gang i 1999.
    
    
18. ”Dansk Vestindien i ord og billeder” omhandler den række af bøger som Selskabet har udgivet gennem tiden. ”Gamle dokumenter giver ny viden”. På www.dwis.dk findes der mere end 60 specialer om Dansk Vestindien skrevet af historiestuderende ved landets universiteter. Der er beskrivelse af tilgængeligt arkivmateriale på rigsarkivet, bl.a. at der i 2017 blev lagt 1,2 hyldekilometer på nettet af retsprotokoller, breve, rapporter fra plantagerne, politirapporter, skatteindberetninger, landkort og bygningstegninger blandt meget andet.
    
    
19. ”Kolonihistorie på turne”. I forbindelse med 100 året for øernes salg i 2017 fik Dansk Vestindisk Selskab fremstillet en vandreudstilling, der skulle formidle historien om Dansk Vestindien som et stykke folkeoplysning. Udstillingen er på rundrejse til gymnasier og biblioteker samt besøgt både Island og Flensborg.
    
    
20. ”Formænd for Foreningen Dansk Vestindien og Dansk Vestindisk Selskab 1917-2017”. Omtale af foreningens 9 formænd gennem foreningens første 100 år.