De Frifarvede
Udgivet i anledning af 150 året for slaveriets ophævelse i Vestindien.
Beskrivelse
”De frifarvede” var i Dansk Vestindien de mennesker af blandet europæisk-afrikansk afstamning, der ikke var slaver, men i mange tilfælde selv slaveejere, men som på grund af deres afstamning alligevel var udsat for de hvides fordomme.
Henrik Hertz har en fin forståelse for forholdet mellem forskellige folkegrupper og skildrer i "De frifarvede" en ung dansk plantageejer på St. Croix, der forelsker sig i en smuk, fri mulatkvinde - et forhold som hans racebevidste og stærkt dominerende moder af al magt søger at forpurre.
Af novellens hele holdning fremgår det, at Hertz med sympati har forudset et oprør mod de herskende vilkår af foragt og tilsidesættelser.
De frifarvede kunne være særdeles velhavende plantageejere med slavehold, men sluttede sig til de sortes oprør, som tilfældet var under den haïtianske revolution mod franskmændene i 1804. Racekamp og ikke klassekamp.
Man mødte i Guldalderen vestindere i København, og kolonialvarerne derovre fra var eftertragtet kolorit på tilværelsen. Hertz kan som jøde, der ønskede at assimilere sig med den kristne kultur, have haft en særlig følsom interesse i emnet, ligesom den socialt ambitiøse H.C. Andersen, der et par år efter skrev skuespillet Mulatten.
Den lange novelle "De frifarvede" udkom i 1836 som del af "nytårsgaven" "Kærligheds veje". Den er i 1998 genudgivet af Dansk Vestindisk Selskab i forbindelse med 150 året for slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien.
Henrik Hertz har en fin forståelse for forholdet mellem forskellige folkegrupper og skildrer i "De frifarvede" en ung dansk plantageejer på St. Croix, der forelsker sig i en smuk, fri mulatkvinde - et forhold som hans racebevidste og stærkt dominerende moder af al magt søger at forpurre.
Af novellens hele holdning fremgår det, at Hertz med sympati har forudset et oprør mod de herskende vilkår af foragt og tilsidesættelser.
De frifarvede kunne være særdeles velhavende plantageejere med slavehold, men sluttede sig til de sortes oprør, som tilfældet var under den haïtianske revolution mod franskmændene i 1804. Racekamp og ikke klassekamp.
Man mødte i Guldalderen vestindere i København, og kolonialvarerne derovre fra var eftertragtet kolorit på tilværelsen. Hertz kan som jøde, der ønskede at assimilere sig med den kristne kultur, have haft en særlig følsom interesse i emnet, ligesom den socialt ambitiøse H.C. Andersen, der et par år efter skrev skuespillet Mulatten.
Den lange novelle "De frifarvede" udkom i 1836 som del af "nytårsgaven" "Kærligheds veje". Den er i 1998 genudgivet af Dansk Vestindisk Selskab i forbindelse med 150 året for slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien.
ISBN-nr.
87-7851-086-4